Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 13. 1ste juli - For og imod (red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Efter forfatterens mening er dette dogme ikke alene basis for
nutidens kvindelige undervisning, men ogsaa for den hele kvinde
sagsbevægelse, som derfor har hans særdeles unaade. Jeg gad
vide, hvormange kvindesagsvenner, der kan læse hr. Le Bons paa
stand om, at denne falske teori er blit „massens gjennemsnits
mening" uden at smile mer eller mindre satirisk. Saavidt jeg kan
se er den hele paastand grebet fuldstændig ud af luften. Det er
saa langt fra, at den omtalte teori er massens gjennemsnitsmening,
at ikke engang de mest fanatiske kvindesagsvenner har gjort den
til sin. Jeg har læst ganske store masser kvindesagsliteratur,
194
saavel skandinavisk som fransk, engelsk og tysk, men har aldrig
fundet nogen saadan opfatning.
Tvertom er det et meget almindeligt argument for kvindesagen,
at det vil være til nytte for samfundet, om netop de specielle
evner, kvinderne besidder til forskjel fra mændene, kunde komme
til en mere direkte anvendelse ved samfundets styrelse, end nu er
tilfældet. Paa den anden side træffer man stadig denne paastand
fremdraget og bekjæmpet af kvindesagens modstandere; det er en
af deres yndlingsstraamænd, som de regelmæssig stiller op og
regelmæssig atter slåar ihjel men den er kun en straamand.
Der har undertiden været paastaaet, at kvindernes intelligens var
Uge stor som mændenes; men lige stor er ingenlunde det samme
som identisk" osv.
Forøvrigt viser fru Wicksells hele syn paa kvindebevægelsen
sig at være stærkt praktisk afgrænset. Dette forklarer, at hun i slut
ningen af sin artikel kan komme med hvad. der ligner en beklagelse
over den stilling, flere af sägens ledere har indtaget ligeoverfor sæde
lighedssagen, idet de derved har medvirket til en reaktion „mod kvinde
sagen i Skandinavien" „der er ledet af et af de største genier vi
har, og som vinder sine tilhængere blandt den yngre literære skole i
alle 3 lande" „De to partier burde staa ved hinandens side
mod den fælles fiende, den sociale nød".
Vi behøver neppe for vore læsere fralægge os tendensen til at være med
paa at heise det hvide flag til et af Skandinaviens største genier (Strind
berg). Himlen fri os fra vore venner, vilde vi sige den dag hans
svenske meningsfæller eller epigoner fandt at kunne „underskrive
N. K. F.’s program", og en falskere alliance, nåar vi vil kjæmpe mod
den sociale nød, end størsteparten af de norske og danske moderne
æstetici kan vi vanskelig tænke os.
Vi anbefaler forøvrigt artikelen til gjennemlæsning; kvindesags
venner vil have nytte og glæde af den — ogsaa de, som ser kvinde
spørsmaalets sammenhængsforhold ganske anderledes end forfatterinden.
Nylænde, iste juli 189I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
