Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 13. 1ste juli - For og imod (red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En af de yndlingsstraamænd fru Wicksell taler om, var da ogsaa
ude i „Nylænde" forrige hefte. „Nu har", siger L. S., „kvindesags
kvinderne i aarevis søgt at paavise, at kjønnenes intelligens er lige i
alle maader". Vi for vor del kjender ingen kvindesagskvinde, som
bestemt forfegter den mening. Det vilde heller ikke være förståndigt,
for sæt at det en dag i fremtiden lod sig godtgjøre, at kvindernes
intelligens stod høiere end mændenes, saa stod vi der beskjæmmet
som falske profeter. Vi paastaar ingenting, men vi har havt og har
den dybeste mistro til hele den skare af videnskabsmænd, som har
villet paavise, at kvinderne var væsener af lavere art, og vi har præket
mistro mod dem, fordi vi kjender fordommenes magt over folks dømme
kraft og sneverheden i deres ræsonnement, nåar det gjælder dette
kapitel, nåar saa andre videnskabsmænd kommer og præker den samme
mistro og stadfæster den med sine undersøgelsers resultater, er det
rimeligt nok, vi tar dem til indtægt. Vi har i det hele altid refereret
fakta, som gaar imod den kompakte majoritet i denne sag, og agter
fremdeles at gjøre det. Og ved siden af den omtalte mistro i én ret
ning er der enkelte, som har en meget stærk tro i en anden retning
en tro, som, for at bruge L. S.s ord, „kan staa alene mod hele verdens
vantro, foragt, latter eller raab: korsfæst, korsfæst". De ubeviste paa
stande har vi overladt til andre, men har man ud fra paastandene
villet lægge hindringer iveien for kvinders aandsudvikling m. m.. ei
der en og anden af os, som har mødt frem.
Dette kunde sammen med ovennævnte citat af fru W’s artikel
være svar nok til L. S., saa meget mere som forfatteren gjennem
enkelte udtryk antyder, at han ikke finder arbeidet for vor sag beret
tiget, og en imødegaaelse saaledes strengt taget ikke hører med til vort
blads program. Men der er i L. S.’s artikel noget saa typisk for hele
det populære, overfladisk empiriske ræsonnement, man træffer, nåar det
gjælder dette emne, at vi ikke kan lade være at stanse ved den
et øieblik
Hr. L. S. synes, det er noget tul den snak om aarhundreders under
trykkelse. Dette faar staa som L. S.’s egen mening, nåar han vil til
lægge dr. Manouvrier den samme mening gjør han den lærde professor
blodig uret. Prof. Manouvrier mener, hans undersøgelser har godtgjort,
at aarhundreders kvindeundertrykkelse ikke har berøvet den kvindelige
intelligens betingelserne til at kunne hæve sig til . samme høide som
den mandlige under samme forudsætninger. Han er ikke i uvidenhed
om, at f. ex. mændene gjennem aarhundreder har forbeholdt sig al
høiere undervisning og dens frugter og holdt kvinderne udenfor. Han
træder seiv op paa den franske kvindesagskongres for at bekjæmpe
den raadende tyranniske opfatning og udtaler, at „den stærkes foragt
for den svage, hannens for hunnen, er rodfæstet i de maskuline hjerner ’.
Nylænde, iste juii 1891. 195
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
