Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. 1ste august - »Sorosis« (ved red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
deltage i festen, vilde han fräsige sig sit hverv som formand, sluttede
sagen med, at mrs. Croly i sidste stund erholdt et skriftligt, i haanlige
udtryk affatlet svar, hvori hun underrettedes om, at hvis hun kunde
svare for, at et tilstrækkeligt antal damer vilde indfinde sig, for at de,
som var tilstede, ikke kom til at føle sig generede, skulde de faa lov
at være med mod erlæggelse af billetafgiften.
228
Denne uhøflige indvilgelse vakte stor förargelse blandt de angjæl
dende damer, som naturligvis efter den art indbydelse ikke vilde del
tage i festen. Ingen damer var de herrer journalisters losen, og Charles
Dickens blev følgelig feiret blot af sit eget kjøn.
Men herigjennem var en ny impuls givet. De mest fremragende
talenter blandt damerne i New-York og Boston kom sammen og be
sluttede at stifte en klub til nytte og fornøielse, en klub til menings
udvexling blandt tænkende kvinder, men fremforalt en klub, hvor
ingen herrer skulde faa være med. Da ideen først havde faaet liv
gjaldt det at døbe barnet, og saa vanskelig var det at finde navn, at
det hele nær var gaaet op i røg. Nogle vilde kalde klubben „blaa
strømpen", andre „kvindeligaen", atter andre „sfinxen", »Columbia" og
saa i det uendelige. Efter mange stridigheder seirede navnet „Sorosis",
som man fandt heldigt, fordi det lyder godt, ikke er hverdagsligt og er
let at huske. Det betyder en masse smaa individuelle blomster forenede
i en klase som hos syrener o. a.
I sine første leveaar gjennemgik „Sorosis" hele rækken af barnesyg
domme. Ja, saa stor var tvilen paa selskabets levedygtighed, at en
bekjendt New-Yorker redaktør aabent udtalte, at hvis klubben formaaede
at slæbe sig frem til sin anden fødselsdag, saa maatte mændene for
andre sine anskuelser om kvindekjønnet i almindelighed. Tiderne har
forandret sig; dengang ansaa man en kvindeforening, som ikke var
kommet igång iet velgjørenhedsøiemed for en umulighed. De eneste
kvindelige foreninger, som fandtes, var syforeninger, og ogsaa der havde
mænd forsædet. Ingen mand kunde tænke sig, at et verdsligt selskab
af kvinder, tilhørende ulige smagsretninger og religiøse anskuelser, med
forskjellige vaner og beskjæftigelser og uden en bestemt tendens, kunde
holde sammen. „De vil komme i haarene paa hinanden," spaaede man.
Men trods de onde spaadomme vedblev „Sorosis" at leve. Med
14 medlemmer begyndte klubben, nu regner den flere hundrede, og saa
mange søger at blive medlemmer, at man har maattet gjøre „ordens
reglerne" strengere og forhøie indskrivningspengene for at hindre alt
for stort tilløb.
New-Yorks journalistklub, som gjennem sin opførsel havde givet
stødet til stiftelsen af ,,Sorosis", begyndte efter en tids forløb at for
andre sine anskuelser om kvindekjønnet. Det er aldrig for sent at
betale gamle regninger. „Press-club" indbød „Sorosis"damerne til
Nylænde, iste august 189 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
