Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. 1ste august - »Sorosis« (ved red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
~lunchI’, men under festen anmodedes de ikke om at svare paa talerne,
de skulde sidde stille ved bordet, spise, drikke, høre paa taler og sang
og vittigheder og forøvrigt være snille smaapiger. Det var de ogsaa.
Om en tid indbød „Sorosis" journalistklubbens brødre til te. Herrerne
kom, men nu var det deres tur at sidde stille og tie som beskedne
ynglingen De fik ikke lov at aabne sin mund, uden for at spise
og drikke.
Men nu var opgjørets time inde. En fælles middag arrangeredes
for klubbens herrer og ,,Sorosis"damerne, hvor begge fik fuld ret til at
tale, synge og være kvikke. Og ingen af klubberne kan nogensinde
glemme denne uforlignelig glade middag, hvor det funklede af liv
og spøg.
Det var ved denne anledning herrerne opdagede, at ,,Sorosis" be
stod af verdensbyens gedigneste dannelsesaristokrati; et aristokrati med
oplyst forstand, sund sans, alvor i tanke og bestræbelser, en intelligens,
vaagen for alle tidens store og ædle ideer, og alt dette uden spor af
noget mandhaftigt eller stødende.
„Sorosis"-klubben er human og frisindet. Det er det samme, hvil
ken religionssekt man tilhører, eller om man overhovedet tilhører nogen.
„Sorosis" befatter sig ikke med saadanne samvittighedsspørsmaal og
diskuterer dem aldrig. Med hensyn til dragt og toilette hersker der
ogsaa stor frihed og afvexling. Man fordrer ikke modedragter; god
smag og sund sans faar derved udfolde sig rigere. Der er med alt
dette noget meget harmonisk over klubben. I én retning er man nøie,
ved valget af medlemmer: hvad der har siet rygte eller smager af
demi-monde, faar ikke lov at slippe ind, seiv om personen er et stort
talent eller eierinde af en guldgrube. Men kommer en bekjendt uden
landsk dame, som man synes har gjort sit kjøn ære, til New-York, saa
Ander hun i „Sorosis" aabne arme og søstre i hobetal.
I alle disse aar er klubben blevet „Delmonico" tro og finder sig
saa vel der, at tanken paa et eget klublokale er trængt tilbage; man
frygter, det vil blive for kostbart. En gang om aaret, i januar, ind
bydes herrer, som anmodes om at deltage i taler og sang, og da gaar
det muntert til. Om champagnen ikke flommer, saa flommer det fine
vid, og det er noget mere.
Der er ingen tvil om, at den amerikanske kvindeverden har „So
rosis" at takke for meget af sin emancipation, som i de sidste 20 aar
er skredet frem med kjæmpeskridt. Betegnende er, hvad en literær
dame ytrede: blandt alle de skoler, jeg har gjennemgaaet, er „Sorosis"
den, som har lært mig mest. „Sorosis" forkynder gjennem selve sin
tilværelse og sin blomstrende tilstand samholdets evangelium, som jo er
nutidens paa alle omraader. Klubben bar omgivelsernes haan og latter,
alle banebryderes beskikkede del med filosofisk ro og høstede
Nylænde, iste august 189 1. 229
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
