Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. 1ste august - Smaasnak om bøger udkomne i vinterens løb (af M. S.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
han har ikke den umiddelbare skabende evne, men ingen kan skildre
det engang givne, oplevede med saadan intensitet som han. Han tager
alt med, saa man imellem bliver ganske flau og synes, man har været
indiskret og faaet vide, det man ikke skulde, men man trøster sig med
som vi træffende hørte nogen sige: „Kan han fortælle alt det om
sig seiv, saa kan jeg sagtens læse det!" Og saa læser man og lar
sig rive med. Beundrer hvad han faar ud af listerne over betalings
restancerne til jernbanen i statsrevisionen, gribes af den tragedie af
skuffelser og „sprængte liv", som han maner frem af de tørre tal og
opregninger, fortrylles af hans naturskildringer, sliter ondt med ham og
„ho Hulda" det maatte ikke være greit at være ho Hulda! morer
sig over deres mislykkede forsøg paa at holde høns (noget af det for
nøieligste i bogen) og lettes med dem. da de tilsidst, efter mangehaande
modganger og besværligheder, river sig løs og drager bort fra Kollbotn
mod lysere og venligere egne.
Af de fire store, Ibsen, Kjelland, Lie, Bjørnson har de tre første
ydet bidrag i vinterens løb. Om Ibsens Hedda Gabler er skrevet saa
meget, ogsaa i „Nylænde", at vi intet skal tilfoie. Vi skal kun i forbi
gaaende bemærke, at nåar „Nylænde" meget rosende har omtalt „en
kvinderøsts" indlæg om Hedda Gabler, men kun havt et knibs til Bran
des’ anmeldelse („Verdens Gang" 24. 2. 91), saa Ander vi dette ikke
ganske retfærdigt. Først og sidst bør man læse Hedda Gabler seiv,
men saa bør man læse baade kvinderøsten og Brandes’ kritik. De har
hver sin side, de supplerer hverandre og hjælper begge til at forståa
bogen. Den ene har saa at sige bygget stykket op igjen inden fra,
følt om igjen, levet sig ind i hvert moment i Heddas sjæleliv, udvikling
og forhold, og seet det fra hendes Heddas eget synspunkt. Det
er den egentlige, den poetiske kritik, den hvormed digter, digterværk
og det publikum, som især vil forståa forståa indenfra er bedst
tjent. Men under denne analyse gaar ogsaa — til en vis grad
fordringen til ansvar, forskjellen mellem sundt og sygt, mellem ret og
uret bort. Den blir altid sand, Madame de Staéls bekjendte sætning :
„Comprendre c’est pardonner."
Den anden, Brandes, tar sit udgangspunkt udenfra og veier baade
Hedda og stykket paa den sunde doms og den almen menneskelige
moralske fordrings vægtskaal. Skarp, klar, kjølig, sikker og overlegen
trænger han med sit øvede blik og sin ubestikkelige sonde ned i hver
fold i Heddas karakter, sætter Hedda paa sin plads blandt Ibsens
kvindeskikkelser og paa sin plads som t}’pe og som menneske. Man
maa være Brandes taknemlig for hans kritik over Hedda Gabler. Det
er en brav mands ord og et ord i rette tid.
Begge maader at se paa, baade „kvinderøstens" og dr. Brandes’s
har sin fulde berettigelse. Vi kan trænge og have ret til sympati og
Nylænde, iste august 1891. 233
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
