Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. 1ste august - Smaasnak om bøger udkomne i vinterens løb (af M. S.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forstaaelse, til at sees i forhold til os seiv og vore personlige krav, seiv
om vi er forbrydere, men vi faar ogsaa Ande os i at bedømmes i for
hold til andre, sees fra det almene synspunkt, om retfærdigheden skal
ske fyldest.
234
Den omstændighed, at dr. Brandes viser sig i sin anmeldelse at se
noget usympatisk, ja endog lidt ondskabsfuldt og uretfærdigt paa vore
samfundsforhold, bør ikke hindre os fra at nyde og lære af hans
ypperlige kritik, saa meget mere som det er fra vor egen literatur han
har faaet den opfatning af os, som han har. Man huske, foruden Hedda
Gabler, Kong Midas, Fjældmennesker, Fru Gerda m. fl. De men
nesker han kjender her skulde vel ikke ogsaa have lidt skyld?
Jonas Lie : Onde magier, er, saavidt erindres, ikke blevet omtalt i
„Nylænde", vi skal derfor faa lov at nævne den med et par ord.
Vi kunde have lyst til at sige om den til læseren som madame de
Sévigné skrev til sin datter om en bog af Nicole :
„Dersom du ikke har læst den, saa læs den! dersom du har læst
den, saa læs den om igjen ! Hvad mig angaar, saa vilde jeg helst lave
mig en suppe af den, for rigtig at kunne læske mig med den."
Det förekommer os, at Onde Magier er en af de skjønneste, san
deste, lærerigste bøger, som er skrevet, en af dem, som burde kunne
gjøre menneskene bedre dersom en bog kunde det! Den har det
ved sig, at enhver synes at kjende den igjen fra livet, enhver tinder, at
den rammer noget, som han eller hun har lidt under, enhver ved en
eller flere, som burde læse den og føle sig truffet og forbedre sig vi
behøver ikke at sige, at det aldrig er en seiv, og at den, man tænker
paa, ikke føler sig truffen.
Onde magter er den gamle, evig sande historie om jemgryden og
lerpotten. Det er ogsaa aristokraten, traditionens mand, sat imod op
komlingen, rJie seif-made man \ lykkebarnet og stedbarnet, den fine natur
og den grove natur alt dette representeret i de to venner, om man
kan kalde dem saa, Johnston og Bratt.
Man er Lie taknemlig for, at han ikke har skildret disse modsæt
ninger og deraf følgende brydninger i et ægteskab, ligesom det gir en
vis trøst, at de kan forekomme ogsaa udenfor ægteskabet, ogsaa mand
og mand imellem, og man nyder finheden og sandheden i den udgang,
at det er lykkebarnet, som kommer tilkort og ligger under i denne
verdens strid.
Bratt er, som saa mangen grov natur med nogen idealitet: Han
tiltrækkes af sin modsætning. Han tiltales af det fine, men i konse
kvens med denne sin grove natur forfølger og knuser han det dog,
fordi det ikke er grovt. Han misbruger, saarer og krænker netop det,
som tiltaler ham, og han gir efter for sin tilbøielighed til at
Nylænde, iste august 1891.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
