Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. 1ste august - For skole og hjem - Skolelovskommissionens udkast
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der undervises sammen med dem. I denne klasse, der faar et ringere
timetal, tages særligt hensyn til de unge pigers praktiske uddannelse
for livet; klassen faar bl. a. et større antal haandarbeidstimer om ugen.
Man har herved villet holde en mulighed aaben for videre udvikling af
en undervisning, som tager særligt sigte paa kvindens nærmeste kald
og virkefelt.
Hvad der under denne pigeskolens udvikling falder i øinene, er paa
den ene side dens tendens til at nærme sig gutteskolen og paa den
anden forsøget paa alligevel at hævde sin særegne opgave. Pigeskolens
gamle ramme er derved sprængt; men nogen ny form har endnu ikke
vundet fasthed. Pigernes undervisning befinder sig ien overgangs
tilstand, hvorunder forskjellige indflydelser gjør sig gjældende. De
synes dog at kunne føres tilbage til tre hovedkrav. Det ansees nød
vendigt, at der ved pigernes opdragelse og uddannelse tages mere hen
syn til, hvad der kan befordre dygtighed indenfor hjemmet. Paa samme
tid kræves, at pigerne faar en uddannelse, der kan gjøre dem skikkede
til med mændene at deltage i samfundsarbeidet udenfor hjemmet.
Uanseet hensynet til livsstilling fremholdes derhos det ønskelige i, at
den almendannende skole ogsaa for pigerne maa række udover den
egentlige barnealder.
Disse krav er nærmere begrundede i kirkedepartementets foredrag
af 1888 angaaende uddannelse af lærerinder for den høiere pigeskole
og dennes organisation (St. Prp no. 1,4), hovedpost IV, kap. 4), hvoraf
man finder at burde hidsætte følgende:
„De huslige bestyr, som i sit mangeartede omfang tidligere skaffede
sysselsættelse for en talrig husstand, kan nu övertages af forholdsvis
faa. I de fleste familier er der derfor, nåar pigebørnene vokser til, en
overflødig arbeidskraft, og i mange, og det efter vore forhold ret vel
staaende hjem, er det en nødvendighed, at denne arbeidskraft udnyttes
til deres eget eller familiens underhold. I samme retning virker den
omstændighed, at egteskaberne aftager i antal, og at man hos os
temmelig sent indtræder i egtestand. Saaledes er i vort land af hvert
100 kvinder over 15 aar kun 47 gifte; i alderen 25 30 aar ca. 50 pet.
ugifte. Et meget stort antal af disse vil vistnok, skjønt ugifte, finde
sysselsættelse ved huslige bestyr; men det er ligesaa vist, at dette
virkefelt ikke strækker til for alle Samfundet, som det nu er ordnet,
har ogsaa arbeide at byde kvinder udenfor hjemmet. En fordeling af
arbeidet, der lægger beslag paa alle evner, og en større sikkerhed for
person og eiendom, som vor tid yder, er kommen kvinden tilgode
under hendes bestræbelser for at erholde arbeide og frugterne
deraf. Samtidig er ogsaa grænsen for hendes virksomhed i det alminde
lige omdømme blevet mere flydende. Har det vist sig, at manden er
mere skikket for visse virksomheder end kvinden, saa har for andre
Nylænde, iste august 189I. 237
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
