Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. 1ste august - For skole og hjem - Skolelovskommissionens udkast
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i det dannede hjem kræves der for kvinden en med mandens jevn
byrdig aandsdannelse."
Kommissionens flertal slutter sig i det hele til disse betragtninger
og de konsekvenser, som deraf maa dragés for den kvindelige under
visning. Man er saaledes enig i, at det er kvindens ret som sam
fundets pligt, at der gives hende adgang til en uddannelse svarende til
de forandrede kaar og til den udvidelse af hendes arbeidsfelt, der giver
hende opgaver at løse ogsaa udenfor hjemmet Man gaar fremdeles ud
fra, at ingen naturlig kvindelig opdragelse og undervisning vil undlade
at tåge hensyn til det arbeide, som særlig tilfalder hende indenfor hjem
met, og som vil yde den store flerhed af kvinder beskjæftigelse, som
gifte eller ugifte*). Men man antager ogsaa, al pigeskolen vil kunne
gjøre begge hensyn fyldest uden derfor at svigte sin opgave som
almendannende skole, udvikling af alle naturlige anlæg og uddannelse
af en personlighed med evne og vilje til at folge ethvert i disse anlæg
begrundet kald. Det er selvfølgelig heri, at pigeskolen ligesaavel som
gutteskolen maa søge sin væsentligste opgave.
Dette fællesskab i det væsentlige forklarer den overensstemmelse,
som trods karakteristiske forskjelligheder, altid har fundet sted mellem
disse skoler for den afdelings vedkommende, som alene tillader nogen
sammenligning, barneskolen. Ligheden har vistnok altid været større
end uligheden, men, som nævnt, under den seneste tids udvikling har
disse skoler, baade hvad fagkreds og undervisningsmaal angaar, mere
og mere nærmet sig til hinanden. Det er derfor ogsaa ganske naturligt,
at spørsmaalet er kommet op om en sammenslutning af pige- og gutte
skolen, saaledes at undervisningen blev helt eller delvis fælles for
begge kjøn.
Før man gaar til besvarelsen af dette spørsmaal, skal man søge
udredet, hvorledes de særlige krav til pigernes undervisning kan imøde
kommes.
Det er ovenfor fremhævet, hvilken betydning en normal fysisk ud
vikling har som grundlag for den psykiske, og at ethvert rationelt op
dragelses- og undervisningssystem tager hensyn til den sammenhæng,
som her finder sted. Det spørsmaal som derfor nu først fremstiller sig,
er, om man ved ordningen af skolearbeidet for piger kan gjore regning
paa den samme fysiske modstandskraft som hos gutterne, eller om
deres udviklingsgang er saa forskjellig, at et bestemt hensyn maa tages
dertil saavel ved bestemmelsen af den daglige skoletid som af kurser
nes længde.
*) Ved det 27de aar er blandt kvinderne omtrent ligeroange gifte og ugifte; anlallet
af de ugifte synker til en 1JS ved det 37te aar, til V5 ved det 41de aar.
Nylæncie, iste august 189!. 239
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
