Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 1ste september - Indledningsforedrag i diskussionen om kvindesagen ved mødet i Seljord august 1891 (af fru Ragna Nielsen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
er aandelig frihed og fuld selvstændighed for kvinderne - og saa som
konsekvens deraf fremgaar, at det erotiske forhold, og hvorledes det
herefter vil arte sig, for os midlertidig blir et underordnet spørsmaal,
saa mødes vi med bebreidelser af de forskjelligste og indbyrdes høist
uenige mennesker mandlige og kvindelige teologer, skikkelige gamle
husmødre og bohémer om hverandre bebreidelser af den mest over
raskende slags;’ vi blir beskyldt for ting, som vi føler os høist uskyl
dige i. Især er det for mandfolkehad og for tørhed. Vort mandfolke
had maa da beståa i det faktum, at det er kvindernes sag, vi plæderer,
og at vi ikke dækker over eller lægger skjul paa foreliggende fakta;
vi er virkelig nødte til at komme frem med dem. Og er det tørhed det
at si: vi tror, at kjærlighed mellem mand og kvinde vil altid findes,
saa vi er ikke det rrrindste bekymret for den ting, og vi tror, at et
kjærlighedsforhold mellem to selvstændige, jevnbyrdige væsener, der
foruden at elske hverandre ogsaa forstaar hverandre, vil være ganske
anderledes fuldt af glæde og lykke, end et forhold saaledes som det
nu ofte er, mellem to, der er saa forskjellige, at det er som de var
opdraget paa hver sin klode netop derfor er det, vi fremsætter vore
to hovedfordringer: kvinder skal bli selvstændige, og mænd og kvinder
skal lære at forståa hverandre. Garborg sagde nylig, at Adam læng
tes efter en Eva, han kunde tale med ogsaa ønskede han, at Eva
var modtagelig for et fornuftargument At Adam længes efter en saa
dan Eva, det er det glædeligste, vi kvindesagskvinder kan raa høre
men hvorledes skal Eva kunne bli saaledes, uden at hun opdrages til
selvstændighed og selvbevidsthed naturgenier kan vi da ikke være
allesammen.
Og saa er der saa mange mindre ting, som vi, der arbeider for
kvindesagen, maa tænke paa og ta os af. Klædedragten f. eks. Ei
det ikke igrunden underligt der gaar vi skikkelige kvinder rundt
omkring i alle civiliserte lande og efteraber kritikløst alt det, som uan
stændige kvinder i Paris har fundet paa? Og kan vi ikke faa korsettet
ud af verden, og kan vi ikke faa kvinders klædedragt saaledes for
andret og modificeret, at kvinder ikke hindres i arbeidet af sine klæder,
saa er det jo ikke muligt, at kvinderne kan naa frem til den dygtig
hed, de ellers efter evner og anlæg kan være bestemte til. Her har
mødrene en stor opgave: det er dem, som maa begynde at reformere
sine smaapigers klædedragt.
Der er saa mange kvinder, som tror, at de enten staar som modstan
dere eller ialfald neutrale ligeoverfor kvindesagen. Og dog er der ikke
en eneste kvinde, som ikke bevidst eller ubevidst hindrer eller fremmer
arbeidet for kvindernes sag. Enhver kvinde, der ved sit væsen og
hele sit liv vinder respekt for sig seiv, hun fremmer sagen. Og saa
danne unge piger, paa hvem man ser, at det, de tænker paa og er
Nylænde, iste september 1891. 263
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
