Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 1ste september - Indledningsforedrag i diskussionen om kvindesagen ved mødet i Seljord august 1891 (af fru Ragna Nielsen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
opfyldt af, det er, hvorledes de tar sig ud, især hvorledes de tar sig
ud ligeoverfor mænd, som tror, det er yndigt at ha et jaalet væsen,
koketterer med at drive paa sport f. eks. og hviner, hver gang de fal
der af skiene, især hvis der er mænd i nærheden den slags unge
piger, de gjør hvad de kan for at hindre vor sags fremgang. Og saa
er der igjen dem, som tror, at det er kvindesag, at kvinder lægger an
paa at være saa utækkelige som muligt og efterabe mændene men
det skal de kvinder vide. at det er ikke ved saadanne ting, at kvinde
sagen fremmes, som at kvinder f. eks. lærer sig til at drikke drammer
og røge tobak.
264
Nåar vi nu siger, at det eneste, som kan fremme kvindernes sag,
er bedre opdragelse og større udvikling, saa har vi ret i det men
vi har ogsaa ret, nåar vi siger, at hvad kan det altsammen nytte,
nåar vi ikke faar stemmeret, den ret, uden hvilken alt hvad vi engang
har vundet, kan tages fra os igjen Ved at læse igjennem stortings
forhandlingerne om kvinders stemmeret ifjor vil vi se, hvor stor frem
gang sagen har havt i de sidste aar. Der er saa mange af de gamle
indvendinger, som er forstummet, vi hører ikke om værnepligten,
ikke om farerne for politiken, ikke engang om kvindernes udygtighed.
Nei, det er bare omhu altsammen. Alle erkjender helt og fuldt ud, at
kvinden er et menneske hun er bare et menneske, som maa være
under mandens formynderskab, ellers vil hun knuses i kampen for
det er en kamp nemlig. Og da vi har lov til at tro, at stortingets
forhandlinger gir udtryk for, hvad der bor i hele folket, og at dygtigere
og mere vægtige argumenter mod en sag ikke kan komme frem, end
her blir udtalt, saa har jeg samlet de 3 hovedtaleres indvendinger og
skal her gjengi dem ganske kortelig.
Hertzberg begynder med at si, at det er ikke mangel paa ridder
lighed, som gjør, at han ikke vil indrømme kvinderne stemmeret
hvad ridderlighed angaar, mener han hverken at staa tilbage for den
ærede komiteminoritet eller repræsentanten fra Bratsberg. Her viser
H. straks, at han ikke har forstaaet os. Vi har aldrig bedt om ridder
lighed, vi har bedt om retfærdighed. Der er 2 sider ved kvindesagen,
siger H. Først er der den, han kan kalde den økonomisk-sociale.
Den bevægelse er gaaet ud fra det livssyn, som H. deler. Den erkjen
der det faktum, at en hel mængde kvinder hverken vilde ha noget at
leve af eller noget at leve for, hvis de ikke fik lov at udføre enkelte
af de arbeider, som mændene i gamle dage havde monopol paa. De
maa ha lov at arbeide f. eks. i skolens og fattigvæsenets tjeneste.
Men saa ikke et skridt videre. Med andre ord det som kvinde
sagen har vundet, det anerkjendes; deraf drar vi den trøst, at om 10
aar, nåar mere er vundet, saa vil det bli anerkjendt. Men der er en
anden side af kvindebevægelsen, siger H., som gaar ud af en anden
Nylænde, iste september 1891.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
