Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 1ste september - Indledningsforedrag i diskussionen om kvindesagen ved mødet i Seljord august 1891 (af fru Ragna Nielsen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
livsanskuelse, en anskuelse, som H. ikke deler og advarer imod. Det
er ud af denne bevægelse, at kravet paa stemmeret er fremkommet,
og sammen med den kravet paa ægteskabets opløsning og de frie
förbindelser. Vi opfordrer H. til at si, hvor Kvindesagsforeningen eller
Kvindestemmeretsforeningen har udtalt sig for de frie förbindelser. Og
vi siger, det er haardt, at vi, som har maattet slaaes med bohemen,
nu skal faa høre, at vi deler bohémens anskuelser. At gi kvinden
stemmeret, mener H., vilde være at drage hende bort fra det kald,
som kristendommen, naturen og historien har anvist hende. Læg
mærke til det, det kommer frem om igjen og om igjen: for kvinde
sagens modstandere er det endnu ikke gaaet op, at kvinderne er indi
vider; kvinder er for dem bare hustruer og mødre derfor taler de
ogsaa bestandig om kvinden som et kollektiv. Smaapiger er vordende
husmødre, kvinden er hustruen, moderen, ikke mennesket. H. har
alt glemt, hvad han dog i begyndeisen erkjendte, at der er en hel
mængde kvinder i vort land, som ikke er gifte
Heuch er ganske anderledes konsekvent end Hertzberg. Han
negter kvindeemancipationens berettigelse helt igjennem. Hendes del
tagelse i det politiske liv vilde saa langt fra være signalet til hendes
frigjørelse, at det tvertimod vilde være signalet til hendes fornedrelse,
til hjemmets forstyrrelse, familielivets opløsning og sædernes forfald.
Nåar vi kvinder mener noget andet, saa er det, fordi vi ikke skjønner
det naturligvis. H. beviser af den hellige skrift, at kvinden skal være
unddragen fra offentligheden og livet i den „Det er hende ikke tilstedet
at herske over manden, men at være i stilhed". Dertil svarer vi
Heuch: Skal vi bryde med udviklingen, skal vi ind igjen under hvert
bogstav i det gamle og nye testamente, saa skal H. gjøre begyndeisen.
Intet menneske har her lov til vilkaarlig og egenmægtig at sætte græn
sen og si: dette bogstav, denne sætning er brudt af udviklingen, dette
hører med til det aandelige, men denne ikke. For jøderne var det vist
altsammen lige aandeligt. Her er et enten eller. Enten erkjender
vi Guds aand for at være med i udviklingen, eller ogsaa skat hvert
bogstav i skriften adlydes. Skal vi kvinder tilbage igjen under den
jødiske opfatning, saa skal Heuch det ogsaa. Saa siger vi til H : du
skal ikke ha sko paa dine fødder, ikke sølv eller kobber i dit belte,
du skal ikke ha mere end en kappe Da har biskop Heuch ikke lov
at spise blodpølse. Da maa biskop Heuch, nåar der kommer rypesteg
paa hans bord, først undersøge, om disse ryper er fanget i snare eller
ikke osv. osv. Biskop H. og alle andre præster maa først opfylde
hvert bud i skriften, først da kan de faa lov at komme og kue kvin
derne under bogstaven. Men vi maa ikke tro, at H. ikke sætter kvin
derne høit. Vi tillægger hende den høieste betydning for det menneske
lige samfundsliv, siger biskop H.; ja, vi siger, at samfundslivet kunde.
Nylænde, iste september 1891. 265
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
