Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 19. 1ste oktober - For skole og hjem - Skolelovskommissionens udkast (slutning)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
enkle og jevne forhold, i smaa og ublandede samfund. Dette synes
ogsaa at stemme med det princip, hvorpaa fællesundervisningen hviler.
Som bekjendt pleier de principielle forsvarere af fællesundervisningen
gjerne at tåge sit udgangspunkt i den betragtning, at skolen bør være
en hjælp for og en fortsættelse af hjemmets opdragelse og derfor, saa
vidt muligt, ligne denne, og i hjemmet opdrages jo gutter og piger
sammen. Fællesundervisningen er stemmende med naturens orden.
Imidlertid kan en skole, og navnlig en større, kun ufuldkomment frem
stille billedet af et bjem. Familielivet med dets eiendommelige autoritet
og pietet og dets paa naturlig kjærlighed og den dybeste gjensidige
forstaaelse grundede samkvem vil alene tilnærmelsesvis kunne ’ gjen
findes i skolen. Jo større skolen bliver, des vanskeligere bliver det at
bringe den ind under hjemlige forhold og bevare den paa fuld fortro
lighed beroende personlige indflydelse. Dette kan i mere eller mindre
grad føles ved særskoler, men bliver selvfølgelig betænkeligere ved fæl
lesskoler, hvor man ikke alene staar overfor en brydning mellem indi
viduelle eiendommeligheder, men ogsaa kjønslige forhold og alle dermed
sammenhængende farer. Og dog er det maaske ikke netop skolens
størrelse i og for sig, som altid frembyder den største vanskelighed.
Det vilde vistnok være uberettiget at stole paa, at samværet mellem
gutter og piger altid virkede forædlende. De foreliggende oplysninger
viser tilfulde det modsatte. At et velartet barn kan øve en god ind
flydelse, er sikkert nok; men at et vanartet barn kan øve en vel saa
stærk indflydelse i modsat retning, er ligesaa sikkert, og hvad der vil
ske, lader sig ikke paa forhaand beregne. Det er derfor, de mere for
sigtige forsvarere af fællesskolen hævder, at dens trivsel væsentlig beror
paa, fra hvilke hjem den rekruteres. „Livet ien fællesskole er, heder
det i erklæringerne fra vore fællesskoler, naturligere og jevnere, omtrent
som mellem søskende; men det er nødvendigt at sikre sig mod ind
trængen af fremmede elementer". Men hvor vanskeligt dette er, navn
lig i større forhold, siger sig seiv. I Amerika har formentlig fælles
skolen fra først af udviklet sig blandt Ny-Englands puritanske hjem og
er lidt efter lidt blevet en institution. Det fortjener nu at mærkes, at
den har størst udbredelse i Vesten og i nybygderne og møder størst
opposition i Østen, i de ældre stater med en mere udviklet civilisation,
og at privatskolerne, der i almindelighed er særskoler, voxer i større
proportion end de kommunale fællesskoler („are gaining ground on the
public schools; Report of the bureau of education 1886 1887) I vor
tid, der udmærker sig ved sine stærke aandelige brydninger, en ofte
bitter kamp mellem væsentlig forskjellige livsanskuelser, kan man mindre
end nogensinde vente, at skolerne skal rekruteres fra ensartede hjem,
hverken med hensyn til intellektuelt eller moralsk standpunkt. Dette
vil berede skolen vanskeligheder baade i smaa og store samfund, og;
Nylænde, iste oktbr. 1891. 297
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
