Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 19. 1ste oktober - For skole og hjem - Skolelovskommissionens udkast (slutning)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
298
hvad enten den er særskole eller fællesskole; men det er aabenbart, at
vanskelighederne øges og kan blive farer i en offentlig fællesskole, nåar
den overskrider en vis størrelse.
Maa det ialmindelighed siges, at en skoles trivsel i vore dage
mere end nogensinde beror paa en bestemt holdning hos lærer
personalet, enhed i vilje og stræben, saa gjælder dette dog ganske vist
særlig fællesskolen. Seiv betoner den i høi grad skolens opdragende
opgave. Saa maa den selvfølgelig ogsaa ligesaa stærkt betone lærer
personalets dygtighed og karakter. Kun en dygtig lærer vil kunne
udnytte de fordele og overvinde de vanskeligheder, som fællesunder
visnirigen fører med sig. Men hvad der særlig maa lægges vægt paa,
er, at saavel undervisningsstoffet som samlivet i fællesskolen ofte stiller
læreren opgaver, som alene kan løses af en karakterfast, gjennem dan
nct og taktfuld lærerpersonlighed. Det heder fra Finland, at der ikke
har været nogen med vanlig lærerduelighed udrustet lærer eller lærer
inde, som ikke har magtet; at hævde sin stilling i fællesskoler. Men
det maa ikke glemmes, at der i Finland i den sidste menneskealder
har været lagt et arbeide paa lærerstandens praktiske pædagogiske ud
dannelse som neppe noget andet sted. I begyndeisen af sekstiaarene
udsendtes 3 finske skolemænd for bl. a. i förening at undersøge, hvad
der i dette øiemed var gjort i forskjellige lande. Resultatet blev opret
telsen af to normallyceer med det særlige formaal at virke for lærer
standens pædagogiske uddannelse. Helt fra denne tid udgjør den
praktiske pædagogiske lærerdannelse en meget væsentlig del af den
finske lærerkandidats förberedelse for lærerkaldet. Sandsynligvis har
man ingensteds bedre adgang end der til at benytte prøvede lærer
kræfter, lærere og lærerinder. Nåar man derhos erindrer, at den finske
fællesskole er privat, at den er grundet af særlig pædagogisk interes
serede kredse, og at der formentlig har været anledning til at vælge
lærerpersonalet under særligt hensyn til opgaven, vil det erkjendes, at
den finske fællesskole har udviklet sig under særdeles gunstige forhold.
Hvormeget der hos os staar tilbage at gjøre i den nævnte retning, er
almindelig kjendt. Specielt maa her erindres, at den fuldt udviklede
fællesskole kræver baade lærere og lærerinder, der baade hvad for
dannelse og dannelse angaar, bør staa paa samme trin.
Af disse grunde tror kommissionens flertal, at man hos os ved
fællesundervisningens anvendelse udover dens nuværende omraade bør
gaa skridtvis, forsigtig prøvende frem Hvor økonomiske forhold for
anlediger dens indførelse, vil forholdene som regel ogsaa være saa
smaa og enkle, at fællesskolen kan indrettes paa en forsvarlig maade
og virke med held. At ogsaa i større stæder private fællesskoler med
den adgang, disse har til at begrænse sin elevkreds og idethele ind
rette sig efter behovet, vil kunne hævde sig og vinde anerkjendelse,
Nylænde, iste oklbr. 1891.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
