Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 19. 1ste oktober - For skole og hjem - Skolelovskommissionens udkast (slutning)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vil man ikke benegte. Idethele slutter man sig gjerne til den udtalelse,
at det maa betragtes som den taknemligste pædagogiske opgave, nåar
en opdrager kan samle under sin ledelse gutter og piger i et anta],
som gjør en personlig indvirkning og effektiv kontrol mulig (Schmid,
Encykl. II, side 1014).
Den største vanskelighed ved indførelsen af fellesundervisning i
vore middelskoler har bestaaet i at samle gutter og piger til fælles
undervisning, nåar kurset for de sidste er et aar længer end for de
første, og den vanskelighed vil efter kommissionens flertals forslag frem
deles være tilstede. Som det vil sees, har man ogsaa i Finland gjort
den erfaring, at der maa tages særligt hensyn til pigerne i fællesskolen.
Det sker paa den maade, at de efter behovet fritages for et eller flere
fag. Selvfølgelig kan de da ikke alle naa skolens maal, og det lader
til, at fritagelser er ret hyppige. Det förekommer kommissionens fler
tal, at dette er en mindre heldig udvei. Danner en fagkreds, hvad den
bør gjøre, et afsluttet hele, vil man ikke godt kunne tilstede en mere
eller mindre vilkaarlig valgfrihed indenfor denne. Et andet er, at det
kan befindes hensigtsmæssigt at opstille alternative fag i tilslutning til
en fælles fagkreds. Dette har ogsaa kommissionen overfor foreslaact.
Men dermed er dog ikke vanskelighederne overvundne, idet flertallet
alligevel maa fastholde, at kurset bør indrettes efter, hvad man anser
for at være pigernes gjennemsnitlige arbeidskraft, gjøres et aar længere
end gutternes. Kommissionen har derfor opstillet en timetabel, hvor
efter pigerne daglig vil faa 5, gutterne 6 timer (lektioner); den sidste
lektion forbeholdes gutterne. I enkelte fag maa altsaa pigerne faa færre
timer end gutterne; i andre fag maa de faa særtimer. Hvad pigerne
taber ved afkortning i timetallet i enkelte fag i kl. 1— 4, indhentes i
5te klasse, hvor afslutninger finder sted med det samme maal som for
den 5 klassige pigeskole bestemt.
At der er ulemper ved at undervise elever sammen i fag, som
ikke har samme timetal, lader sig ikke negte. Det har imidlertid vist
sig, at det lader sig gjøre. Der vil nemlig i de fag, som det her gjæl
der, altid være øvelser, fornemmelig skriftlige, som det ene parti kan
deltage i, uden at samarbeidet med det andet derved umuliggjøres,
ialfald indtil et vist punkt. Den af kommissionen opstillede timetabel
maa iøvrigt kun betragtes som én maade, hvorpaa man under disse
forhold kan ordne sig. Hvad man ved fællesundervisningen, saaledes
som den nu drives, fornemmelig har beklaget sig over, er at man for
at skaffe pigerne det overskydende aar ialmindelighed har maattet gjøre
øverste klasse 2-aarig. En saaclan ordning forringer ganske vist vær
dien af dette aar. Anderledes vil det kunne blive, hvor en kommune
efter de ovenfor givne antydninger til sin middelskole knyttede en Iste
gymnasieklasse. Mellem denne klasse og pigernes 5te klasse vilde
Nylænde, iste oktbr. i§9i. 299
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
