Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 20. 15de oktober - For skole og hjem - Pædagogisk samfund - Skolelovskommissionens udkast (slutning)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I pædagogisk samfund har der, som man af dagbladene vil have
seet, mandag den 27de septbr. og den 4de oktbr. været ført en ret
livlig diskussion om emnet: Bygskjævhed og dermed i forbindelse
staaende spørsmaal for sko1en. Der kom frem temmelig sørgelige oplys
ninger om rygskjævhedens tiltagende hos den opvoxende slægt, især
hos pigebørn. Som et punkt, de fleste meninger tilsidst løb sammen i,
kan vi sætte medicinaldirektør Bentzens udtalelse: Rygskjævheden er
væsentlig et ydre kjendetegn paa almindelige svækkelsestilstande i
legemet; arveligbeden spiller en væsentlig rolle som dens aarsag. For
holdene i skolen har alene betydning som leilighedsaarsag, uheldige
forhold i hjemmet har større skyld, men skolen maa gjøre hvad der
staar i dens magt for ikke at øge sygeligheden, men fjerne den. I
rationelt drevet gymnastik saa man det bedste botemiddel. Frk. Sofie
Møller gjennemgik i et længere foredrag, hvoiiedes skolepulterne burde
være indrettede og mente, at meget afhang af, hvorledes skrivningen
paa skolen dreves.
Den kongelige skolelovskommission 1891 (fortsættelse fra num
mer 19):
Men spørgsmaalet om forandringer af pigeskolens plan fører med
nødvendighed til et andet betydningsfuldt spørgsmaal, der lige meget
angaar gutte- og pigeskolen, nemlig fællesskolens fortrin og mangler.
Spørgsmaalet bliver da dette: Kan det efter de erfaringer, man har gjort,
ansees for tilraadeligt at lade pige- og gutteskoler afløses af fælles
skoler? Svaret förekommer os ikke tvilsomt. Den erfaring, man har i
denne sag, er endnu altfor kort og usikker til, at det kan være försvar
ligt derpaa at bygge en saa gjennemgribende reform, og det saa meget
mere, da meningerne om fællesskolen, ikke mindst paa de steder, hvor
den i nogen tid har virket, fremdeles staar skarpt mod hinanden. Ved
siden af velvillige og opmuntrende udtalelser modtager man meget
sterke klager over fællesskolens farer og ulemper.’ Det förekommer os
derfor nødvendigt, at man ialfald ikke forhaster sig med indførelse af
fællesskoler, men afventer en sikrere erfaring, idet vi forudsætter, at
fællesundervisningen som hidtil fortsættes der, hvor man af princip hol
der paa den, saavelsom hvor økonomiske eller andre forhold gjør det
vanskeligt at holde særskilte gutte- og pigeskoler. Vi vil i denne for
bindelse ogsaa minde om, at vi jo staar ligeoverfor en anden stor
reform i vort skolevæsen den at lade folkeskolen være den høiere
skoles forberedelsesafdeling. Ogsaa dette hensyn opfordrer i høi grad
til varsomhed.
Nylænde 15 de oktbr. 1891. 311
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
