Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 20. 15de oktober - For skole og hjem - Skolelovskommissionens udkast (slutning)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skal kunne træffe et begrænset valg. Indenfor det enkelte fag gaar
undervisningen mere i dybde end i bredde. Man vælger f. eks. i histo
rie et afsnit, der har havt afgjørende betydning i folkets liv, i moders
maal og fremmede sprog et betydeligere digterverk og behandler det
indgaaende, som man jo kan det med elever paa det alderstrin og med
den modenhed. Undervisningen bestaar for en stor del i foredrag og
dertil knyttet samtale over, hvad der er foredraget Man benytter leilig
heden til at komme ind paa, hvad der netop er oppe i tiden, noget,
der jo godt kan ske, uden at klassen derfor bliver et collegium politi
cum. Den saaledes i skolen begyndte diskussion fortsættes gjerne af
eleverne udenfor skoletiden, og derved fremkaldes og fremmes en levende
vekselvirken mellem eleverne. Idet de samles i Mit valg om en ædel
interesse, udvikles et kammeratforhold, som ikke mindst bidrager til at
give ungdomsskolen dens særegne præg. Det viste sig meget snart
efter ungdomsskolernes oprettelse, at ikke faa unge piger søgte dem
for at uddanne sig til lærerinder, særlig til guvernanter. Dette bevirkede,
at ungdomsskolen lidt efter lidt fik en noget anden karakter, og at der
til den blev knyttet fortsættelseskurser med bestemt sigte paa lærerinde
gjerningen. Eiterat unge piger har faaet adgang til gymnasierne og
universitetet, er det nu mange, som ad den vei søger sin videre ud
dannelse. Det tør vel end mere blive tilfældet, om vi faar en gymnasie
undervisning som af kommissionen foreslaaet. ønskeligt vilde det dog
være, om der ogsaa senere ved siden af gymnasierne kunde vedblive
at være ungdomsskolen Vi tænker os dem ligesom hidtil nærmest som
privatskoler, idet vi mener, at de netop derved lettere vil kunne hevde
den valgfrihed, som er den egentlige ungdomsskole eiendommelig.
316
Komiteens tredje medlem, fru Nielsen, er i flere hovedpunkter
uvitig saavel med kommissionens som med komiteens JtertaL*)
For det første er jeg uenig med flertallet i den grundopfatning af
kvindernes „bestemmelse", ud af hvilken forslaget om pigeskolens ord
ning er fremkommet. Denne flertallets opfatning er den gammeldagse,
hvorefter der for kvinder kun er en „bestemmelse", den at virke i et
hjem. Ved at læse igjennem saavel kommissionens som komiteflertallets
forslag vil man se, at der uafladelig tales om, „hvad kvindens særegne
livsstilling maatte kræve," om „at forberede den unge pige til engang
at indtage sin pläds i et dannet hjem," om at middelskolens ordning
„fjerner pigeskolen fra dens egentlige bestemmelse," om en „almen
dannelse beregnet særlig paa kvindens tarv," „særlig kvindelige fag,"
*) Fremhævet her.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
