Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 20. 15de oktober - For skole og hjem - Skolelovskommissionens udkast (slutning)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
synes fællesundervisningens modstandere ikke er noget bevis. Og at
der paa en fællesskole förekommer færre uskikkeligheder end paa de
adskilte skoler, at gutterne er mindre raa og voldsomme. og pigerne
mindre sippede, behøver jo ikke at anerkjendes som fakta. Men naar
en fællesskole har været saa uheldig at faa forvorpne børn blandt sine
elever, saa siger modstanderne straks: Se, der kan Ise - kan det
gaa an at opdrage glitter og piger sammen? Det nytter da lidet at
svare, at ingen af os har villet paastaa, at fællesundervisningen skulde
ophæve al uskikkelighed; heller ikke nytter det at svare, at de børn,
som i skoletiden, hvor de er under læreres opsigt, kan finde anledning
til at vise en usømmelig optørsel, de vilde nok ogsaa, om de gik paa
adskilte skoler, og vi tror desto mere, opføre sig usømmelig. Raa og
ondartede børn vil altid kunne gjøre andre skade; om gutter og
piger, der har gaaet sammen paa skole fra 6-aars alderen, vil kunne
blive saa raa og ondartede, bliver da et spørgsmaal, som vi, der holder
paa fællesundervisningen, nok kan besvare for os seiv, men vi indser
jo, at det for andre intet argument er. Vi overlader trygt fællesunder
visningen til fremtiden; vi er fuldstændig overbeviste om, at der, hvor
man engang uden modvilje, men med forstaaelse af ordningens betyd
ning har indført den, der vil den seiv tale sin egen gode sag. Og at
skoler med fuldt gjennemført fellesundervisning baade for den enkelte
familie og for en kommune er saa meget mere økonomiske, er en om
stændighed, som vi, der holder paa dem af principielle grunde, maa
glæde os over. Det vil bidrage til, at den bliver indført der, hvor man
ellers ikke vilde tænke paa det.
Et andet hovedpunkt ved skoleordningen, i hvilket jeg ikke kan
være enig med kommissionen, er den lange daglige skoletid. Jeg
reserverer mig mod, at nogen skal tro, jeg her taler for gutterne, fordi
jeg dog har en hemmelig tvil om, at pigerne kan holde ud det samme
Jeg siger udtrykkelig, at det er min bestemte overbevisning, baseret
paa min og mange andre kvinders erfaring, at det, friske glitter taaler
af aandeligt arbeide, det taaler friske piger ogsaa. Heller ikke er det
min mening, at jeg tror noget videre paa den overanstrengelse i sko
lerne, som der har været saa megen tale om. Men det er ikke skole
ordningens skyld, at der ikke har været overanstrengelse. Dette skyl
des ene og alene den lykkelige evne, børn har, til simpelthen at kaste
fra sig den byrde, som er for tung. Men de enkelte samvittighedsfulde
elever, som ikke vif gjøre dette, de lider under en urimelig skoleord
ning. Og hvad de ikke samvittighedsfulde angaar, vil jeg overlade til
enhvers overtænkning, om det er heldigt for de unges karakter dette,
at leve hele sin barndom og ungdom igjennem med følelsen af igrunden
ikke at opfylde sin pligt. Skal eleven leve et lykkeligt skoleliv, saa at
alle gode evner og kræfter i ham kan komme til udvikling, maa man
sørge for, at hans daglige arbeidstid ikke bliver saa lang, at han har
følelsen af at leve under et utaaleligt tryk. Efter kommissionens time
plan bliver den daglige skoletid st. 30 . Med fratrag af friminutterne
er arbeidstiden 4 t. 25 , og af denne tid skal 1 time (NB. skoletime,
ikke klokketime) hver dag anvendes til gymnastik, sløid eller sang.
Men naar man nu husker paa, at eleven altsaa er bundet til skolen
fra 83/4 om morgenen til 2y4 om middagen og saa husker paa, at
2 a 3 timers hjemmearbeide ganske vist kommer til at kræves om
Nylænde, 15de oktbr. 1891. 319
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
