Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 22. 15de november - Dansk kvindesamfund (Kirstine Fredriksen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at gjøre sagen aktuel, om ikke i alle kredse populær*). De midler
man benyttede var foredrag, smaaskrifter, og fra 1885 maaneds
bladet „Kvinden og Samfundet". Fra højskoler og foredragsforeninger
rundt om i landet kom stadig anmodning om foredragsholdere, der saa
vidt muligt blev efterkommet enkelte aar holdtes op imod 100
foredrag af smaaskrifter blev særlig ét, „Kvindesagen" af Astrid
Stampe, spredt over landet i mange tusinde eksemplarer, og samfundets
medlemstal voksede paa faa aar fra 128 til over 1000.
Af de mange forskjellige emner, som skriftlig og mundtlig blev
drøftede, kan særlig fremhæves: hustruens retsstilling, kvinders adgang
til erhverv. kvindens stilling i det offentlige liv, det uægte barns og dets
moders retsstilling, tjenestepigesagen og sædelighedssagen. Ved at for
handle enkeltvis med medlemmer af rigsdagen og indgive adresser til
regjering og rigsdag søgte man at støtte forskjellige lovforslag, af hvilke
to blev til lov, nemlig forslaget om en forbedring af det uægte barns
og dets moders stilling og om tilsyn med pleiebørn (disse forslag kom
frem i vinteren 86—87, men blev først vedtagne følgende aar).
At den hele agitation slog an og har stor del i den forandrede
stemning overfor kvindesagen, som i de senere aar gjør sig gjældende
ude i befolkningen, det kan der fornuftigvis ikke være nogen tvivl om.
Derimod lykkedes det her hos os lige saa lidt som i andre lande at
organisere kvindesagens venner til en sluttet enhed. I Aarhus, Aalborg
og senere Odense dannedes der vel kredsafdelinger af „Dansk Kvinde
samfund", som trofast sluttede sig til dets program og i det væsent
ligste fulgte samme veie som hovedforeningen ; men baade i provinserne
og i. hovedstaden reiste der sig tillige andre kvindeforeninger, som
foretrak at virke paa egen haand. Og som en følge af den forhandling,
man paa alle maader søgte at faa i gang, viste der sig ogsaa indenfor
selve samfundet dybe spaltninger, som for en del hemmede virksom
heden. I forsommeren 1887 indkaldte saaledes nogle medlemmer et
overordentligt fællesmøde for af lovenes § I at faa udslettet den nylig
vedtagne bestemt formulerede fordring om ligeberettigelse i staten.
Styrelsen mente i dette tilfælde at maatte bøje sig for flertallet og gaa
ind paa denne fordring for ikke at skade det praktiske arbeide, man
var i lave med, og som man ansaa for det nærmest liggende krav.
Samme efteraar indkaldtes atter denne gang under en ganske ukjendt
deltagelse fra medlemmernes side —et overordentligt møde. Men her
gik oppositionen videre, idet den vilde affordre styrelsen **) tilsagn om
*) Det var særlig Astrid Stampe Feddersen. Ida Falbe-Hansen og Svend Høgsbro,
som ledede denne bevægelse. Ogsaa Herman Trier, Emil Elberling, N. Neer
gaard og L. Zeuthen deltog i arbeidet, hver især dog i kortere tid, medens af
den tidligere styrelse Marie Rovsing holdt ud til sin død i efteraaret 88.
**) Denne bestod paa den tid af M. Rovsing, M, Arntzen, K, Fredriksen, E. Grundt
vig L. Engelbreth, Sv. Høgsbro, G. Feddersen,
Nylænde 15de novbr. 1891. 345
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
