Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 22. 15de november - Dansk kvindesamfund (Kirstine Fredriksen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
346
at lade debatten om det sædelige lighedskrav falde som liggende uden
for föreningens formaal. Styrelsen hævdede imidlertid, at fri forhand
ling om ethvert spørgsmaal, der berører kvindernes interesser, og som
saadant ogsaa om sædelighedssagen, er en livsbetingelse for kvinde
samfundet, og den fandt heri kraftig støtte hos medlemmernes flertal.
Den anden fordring, som blev fremsat af oppositionen gik ud paa, at
samfundet skulde særlig arbeide for praktiske formaal. Styrelsen var
i dette ganske enig; det var i virkeligheden dens eget standpunkt. Thi
foruden at anerkjende, at f. eks. erhvervsspørgsmaalet til alle tider er
af største vigtighed for kvindernes selvstændighed, kunde den heller
ikke være blind for, at den uheldige politiske stilling gjorde større re
former umulige og saaledes henviste kvindesagens venner til at arbeide
i det enkelte. Anderledes har man heller ikke siden den tid kunnet
gaa frem. Ved at oprette et fæstekontor søgte man at bøde paa de
uheldige fæsteforhold, som gik mest ud over det kvindelige tyende;
paa samme tid arbeidede man da paa at faa disse forhold ændrede,
hvilket ogsaa er skeet ved ophævelsen af de uautoriserede fæstekon
torer. Ved et oplysnings- og engageringskontor søgte man at støtte
kvinder, som ikke kommer ind under tyendeloven. Ved i förening med
kvindelig læseforening at oprette „fru Rovsings mindelegat" skaffede
man midler til at uddanne kvinder som haandværkere. Paa forskjellige
andre maader har man med mer eller mindre held virket for at skaffe
unge kvinder uddanelse og hjælpe dem ind i nye stillinger (landbrug,
havebrug, stenografi m m.). Et udvalg har udarbeidet en plan til at
indføre kogeundervisniug i kommuneskolerne, som er forelagt skole
direktionen. Et andet har foretaget en omfattende undersøgelse over
kjøbenhanvske arbeiderskers kaar, hvis foreløbige resultat foreligger i
bladet „Kvinden og Samfundet", december 1890, medens der for tiden
arbeides paa planen til en fagskole for syersker. For udviklingen af
kvindens sundhed og arbeidsevne har man virket ved foredrag om
menneskelegemet, ved at udgive en bog om dragtreformen, og ved
given leilighed udstille modeller til hensigtsmæssige dragter.
Med hensyn til større reformer i lovgivningen, da fastholder „Dansk
Kvindesamfund". at den mest nærliggende er kvindens deltagelse i det
kommunale liv. For at tilkjendegive kvindernes sindelag i denne retning
har man indgivet en adresse til regjering og rigsdag med over 20,000
underskrifter hentede fra hele landet. Iøvrigt har man stræbt ved
interpellationer til valgkandidaterne og ved forhandling i bladet og ved
offentlige møder, at holde interessen for denne og andre reformer ved
lige, idet man tror, at den tid ikke kan være langt borte, da man
taktisk vil indrømme kvinden den stilling i samfundet, som man i
teorien ikke godt længere kan nægte tilkommer hende.
Endnu danner kvindeme et slags proletariat i samfundet, og pro-
Nylænde, 15de novbr. 1891.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
