Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 2. 15de januar - Kvindernes streik (D. P.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
falder hende ikke ind at være overbærende med Thimothys grættenhed
som lidet barn, eller at prøve andet end puf og slag som kur for hans
smaa uskikkeligheder. Kys og kjærtegn og moderlige ord, en moders
veiledende indflydelse, en moders kjærlige tanker og forbønner, falder
ikke i Thimothys lod. Han taales i sine forældres hjem, i vrantenhed
og bitterhed, saa længe, som han er saa liden, at det vilde være en
forbrydelse mod loven at jage ham ud. Fra han er stor nok til at
forstaa det, vil han faa høre, at han er en byrde og en plageaand,
som man bare længes efter at blive kvit.
Thimothys far tænker ikke mere paa ham end paa grisen eller
hønsene. der render omkring i gaarden, men Thimothy blir ikke saa
hensynsfuldt behandlet som disse dyr, saasom han jo ikke er saa vig
tig for den Tottcrske økonomi. Haarde ord og puf og slag, filler og
smuds, hunger og kulde, det voxer han op i; det er ideassociationerne
fra hans barndomshjem. Sin opdragelse faar han paa gaden. Ingen
lærer ham et haandværk eller nogetsomhelst nyttigt, saa at han kan
tjene sit brød paa en ærlig maade, men han er jo nødt til at leve, og
saa tilfredsstiller han, saa godt han kan, ad ulovlig vei, de dyriske in
stinkter og utæmmede lidenskaber, som han i saa rigt maal er begavet
med fra fødselen af. Og saa har vi da det vilde dyr, som samfundet
er saa bange for.
Men nu er Thimothy engang kommet til verden, og han maa se
til at komme igjennem den paa en eller anden maade.
Heldigvis for samfundet kan man jo stænge Thimothy ind bag en
fængselsmur en stor del af hans liv, men alligevel kommer han tilsyne
igjen fra tid til anden, hver gang frygteligere. Hans haand er mod
alle, og alle mod ham, og saa lever han som et rovdyr af værste slags,
indtil han blir saavidt gammel og syg og daarlig, at han ikke egentlig
kan gjøre nogen positiv skade mere. Og saa dør han endelig ved vej
kanten en kold nat, som en ækkel, modbydelig landstryger.
Og saaledes vil det gaa alle Thimothy Tottere, som kommer ind
i en verden, hvor ingen ønsker dem velkommen".
Amerika 1891.
Nylænde 15de januar 1892.
D. P
.
21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
