Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 2. 15de januar - Literatur: Lidt om Garborgs »Trætte mænd« (M. D.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
„Hvad andet skulde det vel ogsaa føre til, det liv, jeg har levet?
Først disse ungdomshistorier, som gir det første knæk og den fun
damentale neurastheni. Saa dette urenslige liv med mer eller mindre
bedærvede fruentimmer. Dertil alkohol og nikotinforgiftning“.
Det er den gamle sygehistorie, den, som har ligget til grund for
mer af det, Garborg har skrevet. Her faar vi den sjelelige jammer og
den legemlige elendighed helt ud. Bedre kan det ikke gjøres. For pati
enten er en rigt udrustet aand, deri ligger den store virkning. Naar man
først har overvundet harmen, ækelheden, tristheden, som følger med læsnin
gen af denne bog, hviler man ud i beundringen af det store talent, som
har havt mod til at slaa sig gjennem ideer og ord, gjennem de romantisk
æsthetiske følelser, gjennem kritiken, som ingenting skaaner, der ligesom
skorpionen tilsidst gjennemborer sig seiv, ikke at tale om den gjængse
moral, kaste det tilside altsammen som man graver op en grav for
at komme dybt nok ned — og saa vise, hvor det raadne kadaver
ligger, som forpester og skjæmmer ud alt, som skulde gi livet værd.
Jeg-formen, som forf. her har valgt, er sikkert den, som passer
bedst for hans eiendommelige begavelse som aandfuld causeur å la Heine,
den kræves vel ogsaa for den »psykologiske roman“ — og „Trætte
Mænd“ maa da vel være en saadan. Dette Jeg, Gabriel Gram, som holder
til her i Kristiania, minder om vildmanden, som har faat ildvaaben og
ildvand af europæerne, har lært sig til at bruge dem, men bare til skade
for sig seiv og andre, og hvis stærkeste drift og største nydelse er og
blir at æde menneskekjød. Der er ikke spor af karakteranlæg, saaledes
som kulturen virker det i et menneskes sind lige fra fødselen af, ved
opdragelse, eksempel, egen viljens bestemmelse. Naar da naturbunden
er raadden, naar saltet har mistet sin kraft, hvormed skal det da saltes?
Fortræffelig gjort er det, naar forf. lar ham knote og spille den
fintfølende mand, mens den lumpne bevidsthed griner under dækket.
„Først da er en mand helt fornøiet med sig seiv, naar han føler sig
beundret af en kvinde“.
Sentensen klinger for al verden, som den kunde være et citat af
mad. de Staels Corinna eller noget lignende,
Lidt om Garborgs : „ Trætte Mænd“ .
Nylænde, 15de januar 1892.
Literatur.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
