Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 3. 1ste februar - Camilla Colletts samlede verker (tale holdt af frk. Gina Krog i K. S. F. K)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
form og stil. Dette vækker længsel efter at se harmonien gjennemført
ogsaa helt ud i det yderste ydre.
Dernæst — den literaturhistoriske betydning af forfatterindens skrif
ter har det ved flere leilfgheder vist sig, man ikke har havt øinene
aabne for. Jeg skal tage et eneste exempel. Jeg skal blot nævne
navnet; Henrik Wergeland. Ligeoverfor politikernes — det kan ikke
undgaaes — i mange maader skjæve og ligeoverfor de professionelle
literaters i enkelte henseender schablonmæssige billeder, stiller Camilla
Collett sit portræt af broderen med de fint personlige, bløde træk. og
enhver skjønner skulde vide at bestemme værdierne rigtig, alligevel
— da vi feirede den vidt berømte Wergelandsfest, saa blev søsterens
fremstilling ikke saa meget som hentydet til. Nu — hele den biogra
fiske del og skildringen af tids- og stedsbegivenheder, af det hele milieu
for dybt indgribende personligheder, slegter, handlinger, det tror jeg
skal opfattes bedre, naar man faar se alt mere i ydre sammenhæng.
Her haaber jeg saaledes de samlede verker vil kunne tage bort noget
af blindheden.
Dertil kommer den rent praktiske fordel, at de fleste af den nu
værende generation, som ikke har kunnet følge forfatterinden fra hendes
første fremtræden — paa en grei maade sæltes istand til at gaa tiibage
til hendes forfatterskabs første begyndelse, og at vi alle paa den let
vindteste maade kan faa fori.s skrifter indlemmet i vor bogsamling.
Hvor betydningsfuld, hvor stor og rig den arv er Camilla Collett
gjennem sine verker överdrager det norske folk, det haaber jeg mere
og mere skal forstaaes af samtidens mænd og kvinder — men først
og fremst erkjendes af norske kvinder.
Jeg skal ikke her tale om de rent literære værdier. Om disse her
sker der neppe uenighed. Den kraft og finhed, djervhed og ynde,
hvormed hun meisler ord og form til udtryk for gedigent indhold har
vakt saa almindelig beundring, — anerkjendelse af hendes mesterskab
i denne retning har været saa aabent udtalt af mestere inden vor
literatur, saa det skal ikke fremholdes her.
Men naar vi kommer til selve dette indhold, til meningerne,
samfundsopfatningen, til aanden og viljen i hendes skrifter, saa har det
ofte været smaat med forstaaelsen og tilegnelsen, og det har været
slut med enigheden. Og det maatte saa være. Naar vi ser hvad
kamp der endnu idag maa staa i vort land om hver fodsbred jord,
som skal indvindes for menneskelighed paa alle omraader, saa kan vi
forstaa, hvor uforberedt fordringerne kom, da Camilla Collett aar tii
bage, ud af sin følelses umiddelbarhed gav dem liv og ved sin kunst
riske evne gav dem fast form.
Det ser nu engang ud til at være saa, at det er budskabet om fred
og kjærlighed, som vækker den haardeste aandens kamp hele verden over.
Nylænde, iste februar 1892.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
