Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 3. 1ste februar - Camilla Colletts samlede verker (tale holdt af frk. Gina Krog i K. S. F. K)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og seiv om kampen hos ös kanske ikke er saa haabløs som
mange andre steder, saa er det nok sandt, at der til gjengjæld er mere
trold hertillands — mangeslags troldskab og kogleri i hav og fos og
fjeld og dal og hus og hjem, og dette gjør striden meget pinefuld og
angstfuld.
Mod disse klamme eller haarde, snedige og grusomme magter*
er det hun har gaaet i strid. Hun har øinet dem bedre end andre,
fordi hun har faaet skarpsynet af Guds naade og medfølelse for med
skabningers lidelse.
Og derfor har heller ikke hendes skrifter kunnet blive, hvad man
kalder populære. Men nu er det vel saavidt daget, at vi kan haabe
paa bedre forstaaelse. For bare at nævne noget, hendes raab paa
større skjønhed, mere frihed og ædlere former i omgivelser, i hjem, i
samvær — er blevet manges raab, og alle de humane Internationale
bevægelser og reformer, som fru Collett aar tilbage har løftet sin røst
for — ligefra fredssagen til dyrebeskyitelsessagen — har i tidens løb
faaet sin fane med fylking omkring ogsaa her hjemme.
Og det tør vi vel med sandhed sige, at der idag staar flere norske
kvinder med aabent sind for hendes ord og med mere forstaaelse af
hvad det gjælder end før.
Men til disse vil jeg sige: tag hendes skrifter, læs dem, og spred
dem udover by og bygd! Og læs dem om igjen! Mere og mere
vil vi da forstaa hvad hun har gjort for os, hun som har hævdet
retten for os kvinder til at føle med vore egne følelser, elske med vor
egen kjærlighed. Hun, som i det store opgjør har stillet sig i breschen
for os og ud fra den dybe hjertebund har hentet frem de blanke slebne
vaaben.
Der har hun staaet uden at vakle, rank og skjøn, mens vi har
seet talentfulde kvindelige forfattere i Norden flygte fra stillingen, bøie
knæ for literære moder, vride sig i støvet for literaturmændenes
domstol eller nedlade sig til at beile til mobbens gunst og vække mob
bens latter paa bekostning af sine kjæmpende søstre.
Derfor tror jeg, at til hvor rig blomstring kvindelig aandsproduktion
end kan udfolde sig inden vort folk, saa vil Camilla Colletts verker
altid blive vore klassiske verker i eminent forstand.
De er ved sine literære værdier nationale og ved sin sociale be
tydning kosmopolitiske og Internationale.
Kvindelige kunstnere og digtere vil altid glædes ved deres skjøn
hed, og kvinder i praktisk bedrift og i hjemmets gjerning vil styrkes
ved deres sundhed og kraft.
Men derfor har hun ogsaa længe staaet ensom i sin kamp
Længe leve Camilla Colletts verker!
Nylænde, iste februar 1892. 31
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>