Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 15de mai - En ny rettighed for kvinden (efter »Hemmet och Samhället«)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
gjælder, ogsaa offentlig at udtale sine tanker uden frygt for at gjøre
sig latterlige, blamere sig eller skade kvindesagen. Lad saa være, at
denne deres overbevisning har været grundet paa en feiltagelse, eller
endog at den udtalte opfatning beviser sig at være en dumhed —
dermed er ingen skade gjort — tvertimod! De, som i tilfælde er
klogere, har derved faaet anledning til at udrede sagen bedre, og der
paa kan den blot vinde.
Men hvem er det da, som hindrer kvinderne i at tale offentlig,
det være sig nu klogt eller dumt? Ja, hvem hindrer dem! Først og
fremst deres egne betænkeligheder ... og dernæst den almindelige
mening, som til al tid har været deres lov — deres gud havde jeg
nær sagt. — Rettigheden til ligesom mændene offentlig at udtale dum
heder er saaledes en af disse rettigheder, som kvinderne har, saa
snart de tager den.
Mange af dem, jeg mener de dannede af dem, har for længe siden
i princip forkastet budet: „Kvinden tale ikke i forsamlingerne“, —
men i praxis tier de bom stille, naar de i lange rækker indfinder sig
ved offentlige diskussionsmøder, om de ogsaa til punkt og prikke ved,
hvad de mener om en sag og nøie har overveiet det — — for tænk
om man ikke skulde udtrykke sig rigtig heldig — tænk om man
skulde stotre — eller endog komme rent ud af det!
Men udtrykker mændene sig da altid saa heldig og korrekt? Paa
ingen maade, men alligevel taler de, naar de synes, de har noget at
sige. Ja, jeg har endog hørt dem, som midt i en smukt snirklet sæt
ning er kommet rent ud af det, uden at de har været det mindste ude
af det for det — ja tænk det!
Nu tror kanske en og anden, at den. som her kjæmper for retten
til frit at udtale sin hjertensmening, uden frygt for den almindelige
opinion, seiv for længe siden har frigjort sig for de baand, denne paa
lægger det s. k. smukke kjøn. Ak nei — tro aldrig det. Jeg vilde
vist aldrig gjort mig til tolk for denne sag, saa alvorlig den end er,
hvis jeg ikke havde talt „for min syge mor“. Ogsaa nu har jeg
betænkeligheder — — bare jeg ikke gjør mig latterlig — bare jeg nu
ikke blamerer mig eller skader kvindesagen. — — Det er derfor bedst
baade for mig og sagen, at jeg — for at bruge et billedrigt, dannet og
kvindeligt sprog — „dølger mig bagom anonymitetens slør‘‘.
Nylænde, 15de mai 1892.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
