Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 15de mai - Forhandlinger i stortinget om de kvindelige telegrafisters lønninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forhandlinger i stortinget om de kvindelige
telegrafisters lønninger*).
Løvland (Komiteens formand): Jeg skal ikke i enkelthederne gaa
ind paa den debat, som er reist af mindretallet. Store dele af denne
er jo almenbetragtninger, som alle stortingets medlemmer med glæde
kan underskrive, saa meningsuligheden eller striden i sagen dreier sig
naturligvis ikke derom, — om forholdet mellem produktive øiemed og
ikke produktive øiemed og i de almindelige betragtninger kan vi natur
ligvis være saa overordentlig enige. Uenigheden begynder først da,
naar spørgsmaalet er om, hvad der menes med produktive og ikke
produktive opgaver; den grænselinie er ikke saa ganske let og ligefrem
at trække. Jeg mener nu, anvendt paa det foreliggende tilfælde, at det
at holde de levende arbeidskræfter, som vi bruger til at drive en saa
dan institution som telegrafvæsenet, at holde dem saaledes lønnede og
saaledes stillede, at de kan arbeide med deres lulde dygtighed, med fuld
interesse og kraft, det er ogsaa et produktivt øiemed. Men det var
nærmest — idet jeg overlader forøvrigt enkelthederne, forsaavidt dertil
findes anledning, til komiteens ordfører — nogle spredte bemærkninger
til enkelte ting, jeg vilde gjøre. For det første dette, at telegrafbud
gettet ikke balancerer. Tager vi altsaa det egentlige driftsbudget, er
der, efter hvad der föreligger i komiteens indstilling, en underbalance
af kr. 74,000, bortseet altsaa fra nyanlæg. Hvorfor er der nu ikke
driftsbalance ? Dersom telegrafvæsenet altsaa var en forretning, som
staten vilde se til at gjøre saa indbringende som muligt, saa vilde det
ingen sag være engang endog at faa gjort statens telegrafvæsen til en
noksaa respektabel indtægtskilde for staten. Men staten har naturligvis
gaaet ud fra, at man maa ikke alene regne med det direkte udbytte,
men ligesaa meget og kanske mere med det indirekte udbytte. Naar
vi har en hel række telegrafstationer i fiskedistrikter og havne og paa
andre steder, som ikke kan bære udgifterne, saa bidrager naturligvis
*) Da vi ser, at det stenografiske referat af disse forhandlinger i sin helhed vil optage
altfor stor plads af vort blad, maa vi efter komite-formandeus og statsraadens
udtalelser er refereret fuldstændig, kun anføre af de senere repliker hvad der
nærmest augaar de kvindelige telegrafister. For at vore læsere skal faa debatten
saa sammenhængende som muligt, udsendes to hefter af »Nylænde* samtidig. —
Voteringen vil komme i et senere hefte.
Nylænde, 15de mai 1892.
(yde april).
129
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
