Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 15de mai - Forhandlinger i stortinget om de kvindelige telegrafisters lønninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ganske enkelte, saa den samlede totalsum bliver liden — der er de
bevilgende myndigheder noksaa rundhaandet. Det er klart, at det
koster ikke saa lidet, naar man skal hjælpe lidt for mange, men er det
en hjælp, som er berettiget, saa skal man ogsaa tilføie, at koster det
ikke saa lidet paa budgettet, saa naar man ogsaa saa meget videre.
Naar jeg nu skal se paa, hvörvidt den er berettiget den smule tillæg,
som her er foreslaaet, saa skal jeg ganske kort omhandle de tre poster:
Bestyrere, telegrafister og assistenter og damepersonalet. I forbigaaende
vil jeg bemærke, at det’ ikke etter min opfatning er korrekt, naar
minoriteten siger, at jernbanekomiteen ifjor forudsatte, at der kun kunde
blive tale om tillæg for assistenterne — hvis jeg ikke mishørte, saa
blev det sagt. Nei, stortingets jernbanekomite udtalte sig kun derom,
fordi der kun derom forelaa ansøgning, men komiteen tilføiede, at den
gik ud fra, at hele lønningsregulativet skulde tages under revision.
Med hensyn til bestyrere er der kun foreslaaet den forbedring fra
departementet og komiteen — telegrafdirektøren gik et godt stykke
videre — at de to laveste klasser af bestyrerne, som har en grundløn
af kr. 2000 og kr. 1800 skal faa det samme alderstillæg som de to
øverste. De to øverste klasser har nemlig tre alderstillæg, tredie klasse
har to og den sidste kun ét alderstillæg. Hvad vil altsaa denne for
bedring sige? Jo, den vil sige, at de, som har kr, 2000 i løn, stiger
til kr. 2600, og de, som har kr. 18C0 i løn, skal efter 15 aars tjeneste
stige til kr. 2400. Derimod de to øverste klasser, som begynder med
kr. 2400 og kr. 2200, bliver efter departementets og komiteens forslag
staaende akkurat med det samme regulativ, som de nu har. Jeg vil
bede om, at man ved siden af hensynet til budgettet ogsaa vil se paa,
hvordan det tager sig ud som løn for de enkelte funktionærer. Naar
en mand altsaa er bleven bestyrer — og saavidt jeg husker, er det jo
noget over halvparten af telegrafbestyrere i landet, som staar paa
kr. 1800, 64 eller 65 af 126 —, naar en mand bliver bestyrer, saa er
han temmelig oppe i aarene — gjennemsnitsalderen for bestyrere i de
to laveste klasser er mellem 40 og 50 aar. Han er altsaa en mand
med ikke saa liden tjenestetid inden sin etat, og der er al sandsynlig
hed for, at han har noksaa stor familie. Saa kommer han paa kr. 1800,
og det forlanges af de aller fleste telegrafister, at de skal bo i byerne,
de fleste af dem ogsaa i de største byer, da der selvfølgelig er de
største stationer, og livsstillingen og livsforholdene stiller sine krav til
dem som til andre funktionærer; — nu har de altsaa kr. 1800 med
familie, og saa kan de nu avancere til kr. 2000. Saa foreslaar vi:
nei, lad dem da holde paa; naar de har staaet i 10 aar, faar de kr.
2200 og efter 15 aar kr. 2400. Jeg vil spørge; er det for meget?
kr. 2400, er det for stor løn? Vi faar huske paa, at her handles der
om bestyrerpladsene. Alle bestyrerne tilsammen udgjør ikke halvparten
Nylænde, 15de mai 1892. 131
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
