Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 15de mai - Forhandlinger i stortinget om de kvindelige telegrafisters lønninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
denne række af daarlig lønsomme telegrafstationer til at trække budget
balancen ned, og dog har staten fundet — og jeg mener med fald
ret — en lønnende forretning i at have disse stationer paa grund af
den indirekte nytte, det store udbytte, som staten vinder for nærings
veiene, — for søfarten og for fiskerierne. Det er den ting, som maa
tages i betragtning, naar man her skal tale om at faa balance. Det
vilde blive en rent mekanisk betragtning, som maatte føre os op i stag
nation, hvis vi skulde holde paa,. at vi skulde- drive vort telegrafvæsen
saa, at det bestandig skulde akkurat bringe balance. Jeg kan ikke tro.
at den betragtning nogensinde vil finde indgang her. Her maa staten
bestandig gaa ud fra, at telegrafvæsenet skal vi udvikle under hensyn
til hvad landets næringsveie og landets interesser kræver. Det er netop
det, der er en storartet hjælp for produktionen i landet, det maa ud
vikles. Seiv om staten skal skyde til noget, fordi det ikke ligefrem
bærer sig, saa har vi fuld valuta i det indirekte udbytte, som nærings
veiene vinder ved det. Det er den hovedbetragtning, som maa anven
des her. Tør man nu drage den slutning af disse balancebetragtninger,
som har været fremholdt af minoriteten, at for at opnaa denne balance
saa maa man reducere til det yderste gagerne for de folk, som arbeider
i telegrafetaten, — saa vil jeg spørge, hvis man gjør dette, om man
da ikke begaar stor uret mod disse folk? Naar nemlig forretningerne
anlægges paa at gavne samfundet ligesaa meget indirekte som ved det
direkte udbytte, det giver, og forretningerne derved udsættes for ikke
at lønne sig, vil det da ikke være uretfærdigt at søge at faa en balance,
hvor man bringer lønningerne paa et niveau, som ikke er fuldt för
svarlig ligeoverfor funktionærerne? Netop paa grund af telegrafvæsenets
stilling og betydning tror jeg, det er meget failigt at anvende det argu
ment, balancespørgsmaalet, naar man skal drøfte lønningssatserne,
Jeg tror, at staten ved denne store virksomhed, som den har mono
poliseret for sig, maa undersøge, hvilke lønninger den finder rimelige,
og for hvilke lønninger den kan vente at faa uddannede, og
paalidelige funktionærer til at udføre arbeidet. I forbindelse med dette
skal jeg gjøre opmærksom paa, at det er tremhævet, at det forslag,
som her föreligger, bringer en ikke ubetydelig forøgelse paa telegraf
budgettet. Det er ganske sandt. Jeg kjender dette forhold fra kom
munale forhandlinger, og man mærker det stadig her i stortinget, at
naar det gjælder funktionærer, hvoraf man har en hel mængde, og der
er tale om deres aflønning, saa andrager en liden forbedring for dem
til saa uhyre store summer paa budgettet, og da har det saa vanske
ligt for at gaa; man summerer det sammen til totalsummer, og saa
debatterer man det og spolerer stemningen og vækker misstemning
mod det. Den enkelte er jo meget daarlig tjent med det. Er det
derimod andre etater, hvor tillæg og regulativer gjælder en enkelt eller
130 Nylænde, 15de mai 1892.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
