Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. 1ste juni - Lydia Ernestine Becker (red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sin første ungdom tilbragte hun paa landet, som ældste datter i en
barneflok paa femten blev hun stærkt optaget af huslige pligter, men
fik dog tid til ikke lidet grundige studier, mest naturvidenskabelige.
Botanik og astronomi var hendes yndlingsstudier. I 1865 flyttede hen
des, familie tilbage til Manchester. Hun kom fra de landlige grønne
vidder, fra blomsternes og stjernernes stilhed og midt op i menneske
livets brusende strøm, og med sin rige modnede begavelse og sin
kraftige aand og vilje greb hun fat i de sociale problemer og først og
sidst i det, hvori hun saa nøgien til alle de andre.
Nu kunde hendes dybt iboende følelse og trang til at løfte kvin
dernes kaar og udvide deres sfære, finde rig næring og udslag i det
praktiske. Her i Manchester udgav hun det udmærkede lille tidsskrift
„Woman’s Suffrage journal", som maatte gaa ind ved hendes død.
Og herfrå virkede hun som taler og organisator. Hendes veltalenhed
var ikke af den lidenskabelige og impulsive art. Den virkede mest
paa tilhørerne gjennem sin klare og kolde logik, en række nye sikre
fakta, nøiagtig udført byggede hun op, en strøm af lys fik hun til at
skinne paa de fremspringende punkter. Det var vidunderlig, hvilken
afvexling hun kunde bringe ind i sine mange foredrag og taler paa
denne maade, siger en af hendes biografer, det mindede om det mang
foldige spil af lys og skygger over fjeldlandskaber.
Ved hendes hele arbeidsmetode blev der altid noget, som mindede
om den moderne naturforsker. Hun gik lige løs paa kjendsgjernin
gerne i enhver foreliggende sag og analyserede og fremstillede detal
jerne med skrupuløs nøiagtighed. Men hendes stærke aand formaaede
samtidig at fatte dens omfang og se ind i dens kjerne.
Miss Becker virkede som regel ikke sympatisk i omgang med
fremmede. Mange følte sig frastødt ved hendes væsen. Men, siger
hendes venner, der var megen blidhecl skjult under den haarde skal.
Hun blev utaalmodig, naar man gjorde for meget væsen af smaat
terier, men i virkelig vanskelighed og nød var hun kjærlig og del
tagende. Hun glemte hurtig de ubehagelige ting, som blev sagt, og
de onde handlinger og huskede alt det gode. Hun saa klart, hvor
ledes enhver sag bedst burde gribes an, men hun kunde ogsaa for
staa de vanskeligheder, som var forbundet med udførelsen og samtidig
som hun var streng ligeoverfor arbeidet, var hun hensynsfuld mod de
personer, som arbeidede med hende.
Et sværere arbeide end hendes kan vanskelig tænkes, heller ikke
større udholdenhed og et mere ubetvingeligt mod gjennem nederlag
og seire.
Nylænde, iste juni 1892. 143
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
