Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. 1ste juni - Forhandlinger i stortinget om de kvindelige telegrafisters lønninger (Forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
Forhandlinger i stortinget om de kvindelige
telegrafisters lønninger.
John Lund (forts.): Naar man tænker paa, hvor anstrængendé
dette arbeide er, og hvor meget der udkrækes tor at udføre
det omhyggeligt, saa mener jeg ikke, det kan kaldes nogen over-’
dreven høi løn ofte efter et langt livs tjeneste. Man maa jo
erindre, at der kræves den samme uddannelse som for manden,
ja, man kan gjerne sige, at der kræves mere, thi saavidt jeg ved,
er det vanskeligt for andre damer end dem, som har taget
middelskoleexamen med bedste karakter, at komme i betragtning.
Deres arbeide og ansvar er jo det samme som mandens, og med hen
syn til duelighed, samvittighedsfuldhed og arbeidsiver tænker jeg, alle
er enige om, at de ikke i nogen henseende giver mændene noget efter.
Telegrafistinderne seiv andrager om kr. 100 mere. Der var ogsaa
inden komiteen nogen stemning for at gaa ind paa telegrafistindernes
andragende, men da der var en flerhed, der vilde samle sig om det
forslag, som föreligger, gik komiteen enstemmig ind paa dette, undtagen
repræsentanten fra Bratsberg. Her er i stortingssalen faldt saa varme
og stærke ord ved mange anledninger, ikke mindst i de sidste aar,
om kvindens ligestilling med manden. Jeg mener, at man nu ogsaa i
gjerning bør vise denne opfatning lidt. Det er kun et skridt mod maa
let, det er langt fra ligestilling. Men jeg mener, at vi skylder kvin
derne nu at vise, at der virkelig har været alvor i disse stærke ord,
som her er brugt, og som jeg ogsaa har fundet fuldt berettigede. Der
har været talt om, at damernes løn i samfundet i almindelighed ikke
er saa meget bedre, tvertimod. Ja, det er skam at maatte sige, at
desværre mange kvinder er saare slet lønnet hos private, men det er
dog virkelig ikke noget, som staten skulde gjøre sig til formaal, saa
at damerne skulde kunne klage over, at ogsaa staten byder dem et
saa tarveligt og elendigt udkomme. Staten faar dog virkelig sørge for,
at kvinderne i dens tjeneste kan føre en nogenlunde rimelig existence,
og det kan de ikke siges at gjøre, naar de efter 12 aars tjeneste og
senere ikke skal kuune opnaa engang en løn af kr. 1400. Jeg synes,
at dette er et saa beskedent forlangende, som det kan være. Det blev
Nylænde, iste juni 1892.
(7de april).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
