Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 13. 1ste juli - Lidt om amerikanske arbeidere (D. P.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De streiker, som Grand Labor Union har organiseret, har været
udmærket godt planlagte og forberedte. Hvis arbeideren bare havde
lidt mere økonomisk sikkerhed, kunde en streik føres igjennem med
glans, men hidtil har arbeiderpartiet ikke magtet at holde ud saa
længe som kapitalisterne. Nogle mindre og kortvarige streiker har
endt til arbeidernes fordel, idet arbeidsherrerne har givet efter forholds
vis hurtig. Men hvor det kommer til en alvorlig og langvarig kamp
som f. eks. i den sidste jernbanestreik, har kapitalisterne vundet ved
at holde ud i det længste. Arbeiderlederne betragter imidlertid det
som forholdsvis uvæsentligt, hvem der vinder eller taber i en streik.
Det er arbeidernes holdning under streiken, det kommer an paa, og
hver ny streik har stillet den amerikanske arbeider i et fordelagtigere
lys. Naar arbeideren har det store publikum paa sin side og seiv er
villig til at kjæmpe og ofre noget for sin retfærdige sag, vil han tilslut
gaa seirende ud af kampen mod den almægtige kapital.
Arbeiderorganisationerne benytter sig dog ikke gjerne af streiker
for at faa sin villie igjennem. En stor streik er förbunden med saa
megen forstyrrelse af det store publikums bekvemmelighed, foruden
alle de savn og lidelser, den medfører for den enkelte, arbeideren og
hans familie, at man ikke begynder streik uden som yderste middel.
Det er som en krig og har mange af krigens sørgelige følger, under
hvilke arbeiderne seiv lider mest.
De kvindelige fagforeninger er ligesaa godt organiserede som de
mandlige. Dels har de sluttet sig til Central Labor Union; dels dan
ner de egne foreninger, hvor kun kvinder optages som medlemmer.
Mange fabrikarbeidersker er hvad man vilde kalde dannede damer.
En fabrikinspektør fortæller, at han ved sit besøg i et spinden i
Massachusetts saa flere af pigerne læse videnskabelige værker i fri
timen. En af dem, der var særlig fordybet i sine studier, læste det
nye testamente paa græsk.
En saadan dannelse er naturligvis undtagelse, ikke regel, men i
det store og hele taget er de amerikanske arbeidere og arbeidersker
dannede, velopdragne mennesker, med mange interesser og med agtelse
for sig seiv og sin stand. Den amerikanske arbeiders hjem er et
hjem at være stolt af. Han har saavidt god dagløn, at han kan leie
en pen, liden bekvemmelighed eller helt, lidet hus til sin familie, og
kan skaffe dem ordentlig mad og klæder. Og arbeiderhustruen gjør
det mest mulige ud af mandens fortjeneste. Hun holder huset rent og
pent; hun laver god mad; hun vasker og stryger og holder tøiet
istand. Børnene gaar regelmæssig paa skole, og om søndagen, naar
vi ser arbeideren og hans kone og børn ude for at gaa en tur eller
besøge sine venner, staar deres dragt og konversation ikke tilbage tor
de bedste klassers. Dette gjælder naturligvis bare arbeiderfamilier af
Nylændé, iste juli 1892. 173
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
