Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 13. 1ste juli - Lidt om amerikanske arbeidere (D. P.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
bedste sort, hvor manden bringer al fortjenesten hjem til kone og
born, og hvor konen er forstandig og ved at indrette sig. Men seiv
den bedste europæiske arbeider er ikke saa meget for sit hjem og sin
familie som den amerikanske. En amerikansk arbeider skammer sig
ikke ved at hjælpe sin kone i det huslige arbeide, naar saa kan falde
sig. Paa møder og i arbeiderblade hører man den lære, at arbeideren
maa ikke forlange 8 timers normalarbeidsdag for sig seiv, uden at ind
rømme sin kone samme begunstigelse. Han er en kjærlig fader, og
han skammer sig heller ikke over at passe sine egne børn. Hvor ofte
ser man ikke i Amerika en far med sit lille barn paa armen, baade i
og udenfor hjemmet! Den amerikanske arbeider sætter som regel
heller ikke flere børn ind i verden, end han kan forsørge, og hans
kone overkomme at føde og stelle med.
Reformer som afholdssagen osv. har sine bedste venner blandt
arbeiderklassen. Og da konerne læser aviser og følger med i mæn
denes aandelige interesser, danner ogsaa de sig en selvstændig mening
om de fleste samfundsspørgsmaal og er villige til at kjæmpe for sin
overbevisning.
Den første mandag i september maaned er labor day i staten
New-York. Det vil sige, at paa den dag hviler alt arbeide, og der
drager processioner gjennem gaderne af pyntede arbeidere og arbei
dersker, enten bare for at paradere eller for at agitere for gjennem
førelsen af en eller anden reform. Den europæiske arbeiderdag, første
mai, blev først valgt til labor day, men uvist af hvilken grund brød
arbeiderne sig ikke om at holde den som fest- og fridag.
Amerikanske arbeidere har dog en levende følelse af sammen
hængen i den store arbeiderbevægelse hele verden over. Central Labor
Union’s ledere holder bestandig sine folk underrettede om arbeidersagens
fremgang i andre lande. Disse ledere er som regel begavede og kund
skabsrige mennesker.
Socialisterne har skilt sig ud fra Central Labor Union og dannet
en egen fællesforening. Anarkisterne har hidtil ikke noget egentligt
parti mellem amerikanske arbeidere.
Henry George er som bekjendt en varm ven af arbeiderforeningerne
af dem, som er uden socialistisk eller anarkistisk tilsnit. Da paven for
rige sommer udsendte sin encyklika angaaende arbeiderspørgsmaalet,
imødegik Henry George dette dokument i et aabent brev, der regnes
for noget af det bedste og mest krattfulde, han har skrevet. Det viser,
hvilken betydning arbeiderspørgsmaalet har i Amerika, at alle aviser
paa det livligste drøftede påvens og Henry Georges’ brev.
Amerika i mai 1892.
Nylænde, iste juli 1892.
D. P.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
