Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 13. 1ste juli - For skole og hjem - Fra Finland (M. H.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Altsaa bliver det her: Jo mere arbeide, jo mindre betaling. Det var
med glæde jeg hørte, at glitter ogsaa i sine hjem sysselsætter sig med
haandarbeide, efterat de har lært det i skolen. Det ansees der for et
helt «karstykke“, at kunne gjøre seiv istand sine klæder, strikke strøm
per osv. Og far og store bror gjør slet ikke nar af dem, tvertom er
de saa hjertens glade over at faa hele knær paa sine buxer og en lap
paa trøiearmen, naar de kommer iturevne hjem fra sit arbeide om
kvelderne; de har nemlig ikke lært at gjøre det seiv og de ved stakkars
mor har saa meget andet at gjøre; hun maa jo sidde oppe til langt
ud paa natten, naar hun alene skal holde alles klæder istand. Min
fordomsfri ven sagde, at hun til næste aar, naar hun faar sløidred
skaber, vil lære pigerne træsløid, ifald de er lige villige til det som
gutter til at lære sig haandarbeide. „Det är så förträteligt se på“, sagde
hun, „när en kvinna skall ha en spik i väggen eller laga åt sig några
spånor, så kan hon omöilig åstädkomma det utan manligt biträde.
All okunnighet bör afhjälpas och motarbetas ser du, och jag gör nu
hvad jag kan“. Mon ikke mangen lærerinde ogsaa hjemme i Norge
kunde opnaa samme resultat, som denne frimodige finsken, hvis de
havde interesse for det, Særligt for den arbeidende klasses mænd er
det en nødvendighed at kunne saadant arbeide; det vilde befordre
renlighed og orden i hjemmene og udfylde saa mangen ledig stund,
som vi nu ser de bortødsler med sine tobakspiber. Hvis gutterne alle
rede fra barndommen lærte sig og blev vant med seiv at holde sig
rene og hele, vilde øiet ikke saa ofte mødes og stødes af fillede ledig
gjængere .paa gaderne. Saa vidt jeg erindrer stod det engang i „Ny
lænde“, at det ikke var i skolen, men i hjemmet det burde begyndes
at lære gutterne haandarbeide, en mening, som jeg gjerne vil vende om.
Det er ikke i hjemmet begyndeisen gjøres; thi far og mor har endnu
formeget at gamle fordomme i behold, desuden vil den enkelte ikke
udsætte sig for spot af kammerater, noget som vi alle ved, altid er i
følge med ukyndighed og enfoldighed. Om det derimod blev optaget
som undervisningsfag i skolen, tror jeg det vilde betragtes med helt
andre øine ; det som udføres der sammen med kammerater, pleier bar
net ikke genere sig for.
Jeg kan ikke slutte dette uden at fortælle „Nylændes“ læsere, at
her i Finland flndes folkeskoler, som har to undervisningssprog: finsk
og svensk, og blandt disse var ogsaa den skolen, jeg her har skrevet
om. Tænk, at én person skal og kan i én og samme time
undervise paa 2 sprog, 4 klasser i forskjellige fag 5 timer daglig
og dog er jeg sikker paa, at disse elever, hvis det blev konkur
rance, vilde ta prisen for kundskaber fremfor hvilkensomhelst folke
skole hjemme, ifald de ikke er meget forbedrede paa de sidste 5 aar
da. Naar jeg undertiden har havt anledning til at vikariere i folke-
Nylænde, iste juli 1892. 179
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
