Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 13. 1ste juli - For skole og hjem - Fra Finland (M. H.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180
skoler her i Finland, har jeg altid ønsket; Gid vi havde lige gode
folkeskoler hjemme! — Men nu kom jeg aldeles bort fra det jeg
egentlig tænkte at skrive om. Man skulde tro, at en lærerinde, der
har saameget arbeide som ovenfor nævnt, er godt aflønnet, men det
var ikke tilfældet ved denne skolen idetmindste. Den finske stat og
kommune „spleiser“ sammen til hende 800 mark, frit hus og
ved. Denne turde dog være en af de daarligst aflønnede skoleposter
i Finland. De fleste lærerinder paa landsbygden er aflønnet med, for
uden frit hus og ved, 9—1200 mark (1 mark er ca. 70 ørek
Grunden til at aflønningen er saa forskjellig i de forskjellige kommuner
har jeg hørt sige er den, at da statsbidraget for nogle aar siden for
høiedes for lærerpersonalet, syntes nogle kommuner, at deres lærer
inder fik formange penge at disponere over, og saa besluttede de at
spare lærerinden for den fristelse, at anvende penge udenfor det absolut
nødvendige. Bønderne, hvoraf skolekommissionerne paa landet ofte
udelukkende bestaar, regnede over hvormeget en lærerinde behøvede
at spise om aaret, hvormange kjoler, støvler osv. hun kunde slide ud
paa et aar; endelig fik de da ud, at hun, om hun bare var spar
sommelig, kunde klare sig paa landet med samme løn hun før havde.
Derfor inddrog de kommunebidraget, eftersom statsbidraget forhøiedes.
Det er dog at haabe, at det fremadstræbende finske folk, som i kvinde
frigjørelsen staar langt forud for Norge, snart vil indse den store uret
de gjør i, at betale efter kjøn, istedetfor arbeide.
\
Det er forøvrigt endnu tunge tider i Finland; folket ængstes for
sine, rettigheder og hungersnøden trykker store strækninger af landet;
men endda har kanske kampen for kundskab og oplysning aldrig
været stærkere i Finland end nu. Jeg er sikker paa, at enhver, som
hjemme i vort lykkeligere fædreland har kunnet faa rede paa og følge
med i de finske forholde, maa nære den varmeste sympati for det
finske folk.
Finland den 10de juni 1892. M. H.
Nylænde, iste juli 1892.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
