Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 13. 1ste juli - For skole og hjem - Brev til Herman (Otilie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dit brev överraskade mig, det tilstaar jeg. Det er jo ikke skik
og brug, at to, som har brudt sin forlovelse, skriver til hinanden.
Men jeg er dig virkelig taknemmelig, fordi du ikke tog hensyn til skik
og brug i dette stykke. Din nøkterne analyse af vort forhold gav mig
hjælp til at finde svar paa mange spørgsmaal.
Ingen ved bedre end du, hvilken lettelse det var mig, at vor for
lovelse blev hævet; men alligevel — vil jeg tilstaa for dig — fulgte
der ogsaa hos mig en vis slaphed og tomhed bagefter. Al min arbeids
lyst svandt bort i grublerier over, hvorledes dette vort ulykkelige for
hold nogengang kunde være kommet istand, og over, hvad der egent
lig var grunden til, at det blev saa øde og ufrugtbart for os begge.
Saa kom dit brev som en kold, elektrisk lysstraale og kasted
klarhed over det hele. Og det blev for mig ikke som for dig „en
simpel, lavtliggende klarhed, udvortes og tom“, men den virked i mit
sind som en varm og gylden frugtbar glans, som gav mig livsmodet
tilbage.
Din klarhed driver dig til at føle „mathed, flauhed og lede ved
altsammen", skriver du, — ja, den driver dig til at „tro paa en uaf
vendelig skjæbnegudinde, som styrer de menneskelige følelser efter sit
eget lune, uden barmhjertighed og uden mening". Dette var trist.
Den klarhed, jeg har opnaaet, driver mig til tvertimod at se en
god mening i baade, at vi indgik, og at vi brød vort forhold. Jeg
tror, der var opdragelse i det. De feilgreb, vi har gjort, blir os kanske
alligevel til nytte, ser du.
Men den store grundfeil vi begik, det var den, at du bad mig bli
din uden at spørge, om jeg virkelig elskede dig, og at jeg indvilgede,
uden at elske dig. For jeg elskede dig nemlig ikke, nei ikke et gran!
— Men jeg likte dig ganske godt og følte mig smigret af din opmærk
somhed. Forresten skal jeg ikke være uretfærdig mod mig seiv: Jeg
havde ogsaa et ønske om at kunne hli noget helt for nogen, og jeg
tænkte, at jeg, naar jeg blev „forlovet“, skulde faa moget at leve for,
som rigtig kunde fylde livet. Men det varede nok ikke længe, før
jeg forstod, at der manglede det vigtigste, for at vi to sammen kunde
udfylde eller fyldes af noget i verden.
Fordi der manglede os den rette følelse, var det os ogsaa saa uhyre van
skeligt at finde fælles interesser. Og uden fælles interesser, uden fælles
livsmaal, uden noget fælles at arbeide for, tror jeg virkelig, at seiv den
Brev til Herman.
Nylænde, iste juli 1892. 181
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
