Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 15de august - Louise Michel (ved red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
drevet af forskjellige tankestrømninger. Hendes tante Victoire, som var
religiøst begeistret, arbeidede for at vinde Louises sjæl for sin
tro, og for en tid syntes det med held. Alle hendes niecer og Louise
mere end de andre blev grebet af mysticismen, og helt har Louise
aldrig kunnet frigjøre sig for indtrykkene af sin tantes paavirkning.
Men hun lyttede med ligesaa stor opmærksomhed paa sine bedste
forældres voltairianske ironi, og paavirket af disse to indflydelser ud
formede hun sin tro og livsanskuelse. Hun overførte sin tantes reli
giøse begeistring paa sin bedstefaders republikanisme. Revolutionen
var hendes livs polarstjerne, og tonerne af Marseillaisen klang uaflade
lig i hendes øren som en hevnens hymne under keiserdømmets for
faldstid. Hun var en af revolutionens religiøse. Revolutionen, oprøret,
først mod keiserdømmet og saa imod alle samfundsinstitutionerne blev
for hende gjenstand for en religiøs entusiasme, som aldrig har ophørt
at ildne hendes liv og lede hendes handlinger. Paa en anden verden
end denne, tror hun lidet, paa den bestaaende tingenes orden tror hun
slet ikke, det betragter hun blot som brændsel til baalet. Men den
store og lovende fremtid, som saa mange hungrige hjerter haaber paa,
staar altid i hendes tanker. Hun ser allerede lysskjæret paa den
östlige horisont, som bebuder den kommende dag. Det gløder for
hendes syn idag, saa straalende som nogensinde. Og aldrig har feil
slagne forhaabninger faaet hendes haab til at slukne. Dette var ganske
vist en farlig tro at begynde livet med, da det keiserlige regimente
laa mørkt over det skjønne Frankrige. Især var det farligt for en ung
pige, som skulde tinde sit livsophold ved at holde skole. Elever kom
i massevis, for den godhjertede og livfulde unge pige forstod at gjøre
sig elsket af børnene, men hun faldt snart ud med autoriteterne, Hun
lærte sine elever at synge Marseillaisen hver dag, naar skolen begyndte,
og naar den sluttede. Ofte sang de den knælende og med taarer.
„Ti i de dage“, siger hun med bitterhed, „var Marseillaisen endnu ikke
død i Frankrige".
Nylænde, 15de aug. 1892.
(Forts.)
217
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
