Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 1ste september - Louise Michel (ved red., forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
Dette er hendes ubønhørlige logik. Den er ikke original. Hel
ler ikke har dens konsekvenser i handling været anseet for vanvid,
ikke engang hos en kvinde. Judith slog Holofernes, og velsignet
blandt kvinder var Joel, der gjennemborede Sisera’s tindinger, mens
han laa sovende i hendes telt. Charlotte Corday sagde, da hun dræbte
Marat: „Jeg dræbte ham for at gjøre ende paa Frankriges lidelser.
Jeg dræbte en mand for at redde hundrede tusen — en skurk for at
redde de uskyldige, et vildt dyr for at give mit land fred. Jeg har
aldrig manglet mod til at handle efter min overbevisning11 . Men
Louise Michel har — skjønt hun er rede til at dø for at faa dræbt
tyranner — heldigvis aldrig overført sin overbevisning i handling.
Under kommunen tilbød hun sig at gaa til Versailles for at søge
M. Thiers og ofre sit liv; hun vidste det vilde koste saa meget at
give den gamle lille præsident døden. Da hun kom tilbage fra Cale
donien var der et, forøvrigt falskt, rygte i omløb, at hun, da hun steg
op paa platformen, hviskede til M. Rochefort; „Grisen er fed, det er
paatide at slagte den!“ — Grisen skulde være Gambetta, hvis kor
pulence gav anledning til navnet. Gambetta blev dræbt ved en kvinde,
men det var ikke den politiske snigmorder. Og forhaabentlig vil
Louise aldrig finde leilighed til at føre Harmodias’ dolk. Men intet
besynderligt er der i, at kvinder paa en maade har udmærket sig i
historien som tyranmordere. Ligesom svig i det hele er snigmordet
den fortvilende svagheds vaaben, og kvinder har gjennem alle tider
havt mere grund til at fortvile end mænd.
Mod kvindernes undertrykkelse er Louise altid og det med fuld
ret i revolt. Kundskab og frihed er de goder, som kvinderne fordrer
hele verden over, og hidtil har de i det store taget ikke faaet sine for
dringer indvilgede. Indtil nu har ikke et eneste universitet i Tyskland
tilladt kvinder at studere ved disse lærdomssæder, der er saa vel mono
poliserede af mænd, de samme mænd, som efter at have dømt sine
søstre til uvidenhed negter dem borgerlig retfærdighed og menneske
rettigheder paa grundlag af, at de lider af følgerne af denne samme
udelukkelse. Overalt i samfundet, hvor mænd lider, lider kvinderne
endnu mere, hans lidelser er ikke at sammenligne med hendes. Kvin
derne opdrages til at blive enten kurtisaner eller husholdersker. De er
udelukket fra borgerrettigheder, berøvet opdragelscns fordele og bedraget
for sit arbeides løn og i altfor mange tilfælde for at erstatte disse
mangler tvunget til at sælge sin person, Derfor glider staalet ind i
ansvarlige for en hel nations slaveri og undertrykkelse, end paa
at ødelægge en orm eller dræbe den stakkers ulv og dens unger.
Tyranner er dømte til at dø, ingen barmhjertighed bør vises dem.
Det har altid været min mening, og skulde leiligheden tilbyde
sig, vilde jeg ikke betænke mig paa at gribe den“.
Nylænde, iste septbr. 1892.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
