Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 18. 15de september - Louise Michel (ved red., slutning)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244
saarede hende, men hun mødte for retten for at vidne til gunst for
ham. Hun erklærede, at han var i utilregnelig tilstand, og han blev
frikjendt. Da Mrs. Butler begyndte sit korstog mod prostitutionen,
modtog hun fra Louise Michel et brev med søsterlig hilsen og fuld af
den hjerteligste sympati. De er meget forskjellige disse to kvinder, og
dog har de noget tilfælles, og i den hellige krig mod statsbeskyttet
last fandt de et föreningspunkt. I fængslet synes Louise at være be
handlet som en første klasses fange. Hun skrev det første bind af
sine memoirer der, og rimeligvis maa hun gaa i fængsel igjen for at
faa anden del færdig til offentliggjørelse. Hun var heller ikke uden
selskab i fangenskabet, hendes kjærlighed til dyreverdenen hindrede det.
Mrs. Crawfurd, Pariserkorrespondenten til „Daily News“, som
interviewede hende i juni 1886 strax efter hendes frigivelse, siger:
„Hun var meget interessant, naar hun talte om dyr, et emne, som
vi førtes ind paa ved synet af hendes katter. Louise Michel bragte
fire katter med sig fra Noumea til Frankrige. Hun fik dem, da hun
kom til Ny-Caledonien, i foræring af en straffange, som havde udtjent
sin tid og skulde vende tilbage til Europa. Den yngste, „Moustache‘“
er nu 16 aar og den ældste, „Ninette“, er 19. De var med hende i
St. Lazare. Den fjerde dræbte sig under omstændigheder, som gjorde
baade ham seiv og hans herskerinde ære. Den dag, hun kom hjem
fra London, var den paa toppen af et hustag. Da den saa hende gaa
ud af vognen, gav den sig til at hoppe ned fra den ene altan til den
anden, men faldt ned i gaden fra tredie etage og kom saa til skade,
at den døde nogle timer senere. Disse katter nedstämmer fra andre,
som er blevet efterladt af engelske sømænd i Ny-Caledonien i det 18de
aarhundrede. De har meget længere bagben og kortere forben end
europæiske katter og en fuldkomnere hjerneudvikling. I St. Lazare
lærte de sig til med venlighed at omgaaes rotterne, som hver morgen
kom i massevis til Louises celle for at faa mad. Jeg spurgte „Citoy
enne“ hvad hun mente om rotten. Hun sagde, at den var intelligent,
ikke istand til, troede hun, at slutte sig med hengivenhed til et men
neske, hvem den dog gjerne modtog tjenester af, men familiefølelserne
var meget stærke hos den. Unge rotter var ikke alene snille, men
ærbødige mod gamle slægtninger, ja mod alle gamle rotter i alminde
lighed. Mødrene kom, strax de havde afvænnet sine smaa, og bar dem
til Louises celle, ja lagde dem ned ved hendes fødder og syntes at
bede om beskyttelse for dem. Der var rotter, som var blevet tandløse
af ælde. Naar en brødskorpe blev kastet til dem, tog de unge rotter
og tyggede dem, for at de gamle skulde kunne spise dem. Hvis en
ung rotte var saa uopdragen, at den forsynte sig seiv før den ældre,
blev den tugtet af de andre rotter. Førend katterne havde lært sig til
at leve i yepskab mad kloakernes beboere, bed „Moustache“ labben af
Nylænde, 15de septbr. 1892.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
