Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 18. 15de september - Louise Michel (ved red., slutning)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en af dem. Ifølge Louise Michel var der da et rent udbrud af med
følelse for den saarede blandt hendes firføddede gjæster, og hun vandt
deres tillid ved at heise den i en snor ned i gaarden til dem, efterat
have pleiet den i fjorten dage. Da hun havde været en tid i fængsel
blev rotterne saa kræsne, at de ikke vilde spise almindeligt brød, naar
det ikke var ristet til dem. FængSelsguvernøren, som var meget elsk
værdig mod hende, og som var en intelligent mand og haturkyndig
glædede sig meget over hendes heldige forsøg med at faa katter og
rotter til at leve i venskab og at tæmme de sidste. Men ordentlige
husdyr kunde hun ikke faa af dem. Saasnart de havde faaet sin mad,
klatrede de op af muren til vinduet og ud gjennem det for at vende
tilbage til sine kloaker".
I London oprettede Louise Michel en »international skole", som
en tid havde op til firti elever, men som senere er lukket. Hun hol
der undertiden taler i Hyde-Park i sit eget sprog, som ikke forstaaes
af de fleste af tilhørerne. Hendes udviklinger er ikke praktiske, og
hun betragtes ikke i den engelske politik som en personlighed, man tager
for alvor. Hun er en patetisk skikkelse med en tragisk fortid, mis
handlingens, fortvilelsens, den nedtrampede kvindeligheds inkarnerede
protest. Meget af hvad hun siger kan ikke engang betragtes som et
gyldigt udtryk for anarkismens lære. Det minder mest om ormens
vridninger, naar den sønderhugges af spaden.
Men Louise er ikke altid en revolutionens bakantinde, en anar
kiets mænade. Hun har mangen gang vist sig fuld af praktisk sund
sands og god dømmekraft. London passer for hende, London liker
hun med dens graa farver, som passer bedre med hendes mørke
humør end Paris’s lette blaa og dets klare lys. Hun gyser lidt under
tiden ved „den sorte London-vinter", men her under det tætte taagelagen
har hun fundet et venligt, sympatisk om end noget reserveret velkom
men. Da hun stod ansigt til ansigt med sin første respektable til
hørerskare, var hun forbauset ved, trods deres kjølige taushed, at føle
sig hjemme iblandt dem. „Jeg havde indtryk", siger hun, „af en ægte
menneskelighed, som blomstrede, tiltrods for de forbandelsens lænker,
som har hemmet dens vext fra begyndelsen af".
At Louise Michel ikke er den gale skabning, som hendes hender
udgiver hende for, vises blandt andet ved den retfærdighed, hun yder
de engelske arbeidshuse. Arbeidshuset pleier at være den naturlige
skive for enhver letsindig angriber af samfundsordenen, Men for
Louise Michel er arbeidshusene mere værd ros end dadel. Idet hun
udtaler sig om sit første besøg i England, siger hun:
lighed og forekommenhed. Hvad der især syntes at forundre
dgm var, at jeg, som var anarkist, ikke delte den almindelige
„Aviserne, især „Pall Mali Gazette", viste mig den største ven-
Nylænde, 15de septbr. 1892. 245
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
