Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 18. 15de september - For skole og hjem - Om en katunge (x.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248
„Grisen er fkke stor, før den slaar krøl paa halen" — ved vi.
Men kattepusen er ikke stor den heller, før den er noksaa vigtig.
Det fik vi se engang hjemme.
Gamle „Hvidlab“ (en snil, sort kat med snehvide labber) havde
laaet urtger for syvende eller tiende gang; og hun havde ved denne
leilighed behaget at tage til barnekammer et halvfærdigt loft med en
trappenedgang til første etage.
Men pus havde ikke tænkt paa, at der her kunde være andre og
kanske større farer for de smaa nyfødte end hundene, som bjæffed
nedenfor, og smaabarna paa gaarden, som hun før, naar hun havde
faat unger, havde været fælt plaget af. Det fik hun nok mærke!
Da katungerne denne gang saavidt havde faat øine og var begyndt
saa smaat at krabbe om paa egen haand, sad vi allesammen ude i
gaarden en dag. Vi store læste og syede, de smaa legte. — Saa fik
vi ret som det var høre en fin, men ynkelig katteskrig. Det holdt ikke
op, men blev mere og mere ynkelig, syntes vi. Men hvor kom det fra?
Vi sprang op for at se til „Hvidlabs“ familie, om det var derfrå
det kom. Nei, — men her var bare tre unger; der var fire før; —
der var én borte! Og „Hvidlab“ seiv løb frem og tilbage saa urolig
og saa op paa os og mjaved.
„Ja, „HvidIab“, — men hvor er ungen din, da? Hvor har du
gjort afn?“ spurgte vi. Men pus bare mjaved og saa hjælpeløs paa os.
Hys — — der hørte vi den fine laaten igjen! Kom det ikke borte
fra krogen der? Vi nærmed os og lytted. — — — Jo, her hørtes
det tydeligere. Vi lagde os ned og undersøgte hjørnet mellem tømmer
stokkene — — og tænk, der opdaged vi et hui, et firkantet hui, som
saa ud som en vandrende og gik dybt ned, lige ned til jorden. Herfrå
kom mjavingen, og her var den stakkars bittelille kattepusentrillet ned.
Nu sad den dernede og var aldeles indbygget i selve husvæggen.
Vi fløi ned og lytted udenfor. Jo, det var sikkert nok. Hei- var
den ynkelige fine mjavingen ganske tydelig.
For skole og hjem
Nylænde, 15de septbr. 1892.
Om en katunge.
(Fortalt for syvaaringer).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
