Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 18. 15de september - For skole og hjem - Om en katunge (x.) - Fra Kina og Japan (B.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvad i alverden skulde vi gjøre? Heise den op ovenfra gjen
nem den trange renden var aldeles umuligt. Rive ned huset?
For en katunge? Det gik vel heller ikke an?
Men sandelig om katungen kunde bli liggende der og sulte
ihjel heller!
Og dermed bar det afsted med os nedover gaarden for at faa fat
paa en snedker.
Han kom, ikke netop saa svært blid —, skjændte lidt, mente,
han kunde „ikke ødelægge huset for katta“ men tilslut fandt
han dog paa, at han kunde løsne lidt paa bordklædningen med øks
og hammer. Kanske det da lod sig gjøre at faa ungen ud.
Saa banked og lemped og brød han da en stund, indtil han fik
en aabning, som allernederst var et par tömmer stor.
Meget forventningsfulde og ganske høitidelige stod vi der allesam
men; vi havde næsten graaden i halsen ved tanken paa, hvor glad
den lille stakkaren skulde bli, naar den kom ud fra sit fæle fængsel.
En af os klemte da sin haand ind gjennem aabningen, fik fat paa
noget varmt, loddent og mygt og trak den lille pusen lyslevende og
aldeles uskadt frem!
Men i det samme den kom ud, satte den alle sine smaa sylskarpe
klør ret til alle sider og fræste og spytted det bedste den havde lært!
Noget saa overraskende og komisk som denne bitte lille pusen,
som fræste som en rasende imod os til tak for, at vi havde frelst den
fra en gruelig sultihjel, havde vi næsten aldrig seet, og vi brød alle
sammen ud i et høit latterkor.
Og endda den dag idag ler vi, naar vi minder hverandre om
denne lille fræsende og spyttende kattepusen.
(Af et privatbrev. Paabegyndt i Plongkong 20de marts og sluttet i Yokohama iste mai.)
„For nogle dage siden modtog jeg „Nylænde“ for december.
Jeg har ikke læst noget norsk blad eller tidsskrift siden september
ifjor, saa det var en ren fest for mig. Og det var saa morsomt at se,
at der dog findes kvinder, der stræver for og tænker paa andet end
sin pynt, sit udseende og selskabelighed. Gid jeg kunde fortælle dig,
at jeg møder mange slige, men nei! Jeg faar mere og mere mistillid
til kvinderne og hele menneskeslægten for den sags skyld alt
Da før rive ned huset!
Nylænde, 15de septbr. 1892.
Fra Kina og Japan.
249
x.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
