Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 21. 1ste november - Monstra! (red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292
Det er en artikel „Gottfried Kellers kvindeskikkelser.“, i »Sam
tiden", der skal levere beviset. Det er fru Laura Marholm, som her igjen
optræder med om muligt endnu hæsligere spark til kvindernes sag
end før. Vi skal blot tage et par citater, ti det kan ikke falde os ind
for alvor længe at opholde os ved disse mod hele kulturudviklingen
rettede latterlige og rent afmægtige anfald, saa meget mere som det hele er
et ufint og billigt literært produkt med hovedmotiv: hundeagtig under
kastelse under manden som det eneste saliggjørende for kvinden.
Det er forøvrigt flxt, meget fixt gjort, med en hel del dingeldangel af
moderne gloser, som kanske nok kan narre et raat eller troskyldigt
publikum.
Men det var de par citater vi lovede: „Han (Keller) blev i al
uskyldighed den advarende profet mod alle den dæmrende kvindeeman
cipations gyseligheder og var deri en forløber for sin skandinaviske
embedsbroder Strindberg". (Og Heuch?) — —
„Til det hermafroditiske havde Keller et skarpt og ondt øie. Det
havde for ham det modbydeliges tiltrækningskraft, og han lod det
intetsteds dø i synden. Som født og sensibel erotiker, som en mand,
der trængte til og frydede sig ved kvinden, havde han oprigtig afsky
for alle overgangs og misdannelser mellem mand og kvinde. Ligesom
han havde forstaaet at gribe det nervøse renæssancebarn Meretlein i
hendes hjertepunkt, saaledes forstod han sig ogsaa rent instinktivt paa
de abnormiteter, som vort aarhundredes forstandsmennesker og hjerne
mænd mærker saa lidet til, at de endog befordrer dem af alle kræfter."
(Kvindeemancipationen). — —
•„Men naar Keller huggede til for alvor, saa var det, naar kvinden
nærmede sig ham med lærde eller kunstneriske prætentioner. Hun
er erhvervskvinden, som „ikke mere har manden behov".
Tilsidst faar vi høre om „kvindens maskulinisering ved mandlige
beskjæftigelser, hvorpaa England og Skandinavien giver saa mange
beviser i den sidste fjerdedel af aarhundredet".
Ja, dette er jo leit. Og værre blir det. For i næste aarhundrede
kommer kvinderne til at befatte sig endnu mere med „mandlige“ beskjæfi
tigelser, tilslut blir det den overvældende majoritet, som i det mindste
en tid af sit liv blir erhvervende. Da maa der tydeligvis komme til at
foregaa en forandring i klassifikationerne og vurderingerne, da er
det den forsvindende minoritet af „kvindelige“ — ifølge fru Marholms
definition; de vilde driftnaturer, som „grebet i sin dybeste kjønsfølelse
underkaster sig alt" — der blir døbt for monstra, og kanske indespærret
i sindssygehospitaler som lidende af moral insanity.
Nylænde, iste novbr. 1892.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
