Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 21. 1ste november - For skole og hjem - Fra barnehjemmet Kana i Kjøbenhavn (ved red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paa kriminalistforeningehs nylig afholdte møder hævdedes med
den største samstemmighed den opfatning, at de forbryderske individers
tal vilde indskrænkes, hvis børn mere gjennemgaaende kunde fjernes
fra de slette omgivelser. Som støtte for denne opfatning blev der af
fængselsmænd givet flere rystende skildringer fra forbryderes barn
domsliv. Følgende par beretninger om børn, som tidlig blev over
flyttet i gode omgivelser, bestyrker den samme opfatning. De er for
talt i „Hvad vi vil“, af frøken Wilhelmine Møller, „pleiemoder“ i
barnehjemmet:
„Vi har en liden gut, som vi fik fra kommunehospitalet; han var,
trods sin unge alder (knap 2 aar), en meget ustyrlig liden fyr, der rev
og slog om sig, saa de paa hospitalet ikke kunde! magte ham paa
anden maade, end ved at der laa en pisk i sengen hos ham, hvilken
han havde megen respekt for. Om denne lille gut var opfattelsen paa
hospitalet saaledes; „Dersom han ikke kommer ind under gode for
hold, da vil han ende som forbryder.“ Da jeg hørte denne udtalelse,
syntes jeg, at den lød noget vel skrap, men siden jeg fik ham, saa
har hospitalets opfattelse af ham tit og ofte vist sig just ikke at være
greben aldeles ud af luften; jeg har tit med gru tænkt paa, hvad jeg
dog skulde gjøre med saadant et lidet stakkels menneskebarn. Han
har ofte kastet sin tallerken mad paa gulvet, naar den ikke var efter
hans hoved, og naar man saa talte ham til rette derfor, saa blev han
saa opfarende, at han greb det første det bedste og kastede efter os;
ofte har han grebet øksen og truet os med. Men nu, ja nu har han
været hos mig i 10 aar, og er Gud ske tak bleven en rigtig kjær og
god liden gut. Han er en sand solstraale i hjemmet, og jeg vilde for
meget ikke have undværet baade kampen og glæden, vi har delt
med hinanden.
En anden liden forældreløs gut havde, da vi fik ham, en blodig
ring om halsen, som om den var skaaret med en snor; ovenpaa dette
Fra barnehjemmet „Kana“ i Kjøbenhavn.
For skole og hjem
Nylænde, iste novbr. 1892. 293
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
