Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 22. 15de november - Udtalelser af Leo Tolstoi om den hedenske og kristelige moral (ved red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til det moralske menneske end dens rival, og idet den vilde realisere
disse fordringer, opstillede den, som det etiske hedenskab havde gjort
før den, en bestemt orden i erhvervelsen af dyderne, bestemte trin paa
stigen til et moralsk liv.
Plato’s dyder begyndte med afholdenhed, gik gjennem kraft og
visdom og naaede til retfærdighed. Den kristne dyd begynder med
selvfornegtelse, gaar igjennem underkastelse under Guds vilje og naar
til kjærlighed.
De, som i sandhed antog kristendommen og satte sig til maal at
føre et kristeligt liv, opfattede ogsaa Kristi lære i den forstand og
begyndte sit nye liv med at afstaa fra sine lyster.
Den kristne lære overvandt hedenskabet, fordi den var forskjellig
fra og høiere end sin rival. Men den kristne saavelsom den hedenske
moral fører menneskene til det sande og det gode, og da sandhed og
godhed altid er de samme, saa maa de veie, som fører did ogsaa
være de samme, den kristnes første skridt adskiller sig ikke fra
hedningens. Forskjellen paa den kristne og den hedenske teori om
godhed bestaar i, at den sidste er en teori om en endelig fuldkommenhed
og den første om en uendelig fuldkommenhed. Plato f. eks. tager
retfærdighed som sit fuldkommenhedsideal, Kristus opstiller kjærlighedens
uendelige fuldkommenhed som sit. „Værer derfor fuldkomne, ligesom
eders fader i himlen er fuldkommen“. Deraf det forskjellige lys, hvori
kristendom og hedenskab betragter de forskjellige trin og grader i
dyden. Ifølge den hedenske teori er opnaaelsen af den høieste dyd
mulig og vigtigheden af hvert skridt, som leder op til den, vurderes i
forhold til dens nærhed til det endelige maal: jo høiere trinet, des
større dets værdighed og vigtighed, saa fra et hedensk standpunkt
maa mennesker bestemmes som dydige, ikke dydige eller mer og
mindre dydige. Ifølge den kristelige lære, der erkjender et ideal af
uendelig fuldkommenhed, kan der ikke være en saadan klasseficering.
Der er ingen høiere eller lavere stadier, ti kristendommen erkjender
alle grader lig hinanden, sammenlignet med det uendelige ideal.
Forskjellen paa værdighed og fortjeneste inden hedenskabet bestod i den
høiere og lavere grad af dyd, som blev naaet af individet; i
kristendommen derimod bestaar den i selve processen for opnaaelsen, i
bevægelsens større og mindre hurtighed. Fra et hedensk syn er en mand, som
besidder klogskab paa et moralsk høiere standpunkt end den, som
mangler denne egenskab, det individ, som foruden at være klog ogsaa
besidder styrke staar paa et endnu høiere trin, medens den, som
foruden disse egenskaber ogsaa har retfærdighedens dyd, staar høiere
end de andre to. Men ingen kristen kan betragte sig selv som moralsk
høiere eller lavere end en anden, han er mere eller mindre en kristen,
jo hurtigere hans fremskridt henimod den uendelige fuldkommenhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
