Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 23. 1ste december - For skole og hjem - En gammel historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
318
godt om ham, men ellers var jeg snarere ræd ham, for han var saa
forfærdelig indtaget i mig, at han var rent som forstyrret, — jeg fik
ikke fred for ham. Jeg tænkte ofte paa at reise bort, og jeg bad
mine forældre om lov til at reise, enten til Amerika, eller andensteds,
men de sagde, at de turde ikke slippe mig afsted, for jeg var saa
vild, — og saa for ung! — Jeg kom mig ikke til at sige den virke
lige grund, og mor var altid saa optaget med sit arbeide, at hun ikke
lagde mærke til hvad der gik for sig. — Og saadan gik det i to aar,
— tænk! i to lange aar stod jeg imod ham, — men tilslut blev jeg
træt — og overgav mig! — Jeg kan gjerne sige: overgav mig,
— for jeg magtede ikke mere“.
„Nei, det gjorde jeg ikke, — jeg skjøv bare tanken fra mig
saa meget som muligt“.
„Nei, langtifra! Det var bare et par gånger jeg havde føiet ham,
— og det var jeg saa skamfuld over, at jeg bare søgte at glemme
det, saa fort jeg kunde. Men saa var det en dag, — jeg sad oppe
paa soveværelset, at det pludseligt gik op for mig, at der maatte være
galt paafærde, og da blev jeg saa fortvilet og kom i en saa forfærde
lig graat, at det blev aabenbart for alle i huset, med det sammel"
„Aa, far blev saa gruelig sint, — han var aldeles rasende, — jeg
tør ikke tænke derpaa, — ikke nu engang", — sagde hun, og vendte
hovedet bort. Lidt efter vedblev hun; „Far havde altid været saa
gla’ i mig, — og foretrukket mig for mine søskende, fordi jeg var saa
munter og livlig, — og saa skulde dette hænde, netop med mig, —
det kunde han ikke tilgive. Mor var ogsaa streng mod mig og fore
holdt mig hvilken skam jeg havde bragt over dem alle, — baade for
ældre og søskende!"
„Ja, det maa De vel sige, — det bad jeg saa indstændig om, —
jeg sagde, at om vi bare fik bo i en husmandsplads, saa skulde, vi
nok slaa os igjennem, for jeg havde to stærke arme og kunde arbeide!
Men hans forældre vilde ikke give sit samtykke, — og far var for
stolt til at trygle dem".
„Aa han, — han havde ingen villie han, stakkar! Han vilde gjerne
giftet sig, om han havde faaet lov!“
„Men tænkte De da ikke paa følgerne?"
„Men levede I da ikke som mand og kone?"
„Hvad sagde Deres forældre til dette?"
„Men hvorfor fik I da ikke gifte eder?"
„Aa ja, det var det".
„Grunden var kanske, at hans forældre var rigere end Deres?"
„End han da, fætteren Deres?"
„Det var en daarlig person, synes jeg!"
Nylænde, iste decbr. 1892.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
