Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 24. 15de december - Literatur: Clara Tschudi: Keiserinde Augusta (Aasta Hansteen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
omgive med et nøje karakterisere! interiør. Det er ikke en impressionistisk
326
skisse med brede penselstrøg og tykt paasatte farver; det er en om
hyggelig! udført studie, hvor alle enkeltheder med gennemgaaende ud
førlighed er taget med, som vi her faar ihænde. Den hele skildring
har et præg af paalidelighed, hvorved den vil faa blivende værd. Jeg
vil nærmere forklare hvad jeg hermed ser hen til.
Vi lever i en overgangstid, hvor tronerne vakler, og hvor de
gamle fyrstehuses glans er i aftagende. Nye magter er i opmarsch ;
de brede lag i samfundet kommer mer frem i dagen. De bredeste’ lag
i samfundet laa, for indtil halvhundrede aar siden, fuldstændigt i mørke.
For hundrede aar siden blev, i Frankrige, de bredeste lag i sam
fundet uden videre kaldt la canaille, d. e. pakket. Men som vi ved,
med den store franske revolution i 1789, „trængte de nye livsprinciper,
som nævnes frihed, lighed og broderskab, frem paa historiens
skueplads".
Den lille trange forhøjning i samfundet, som før optog alt lys, er
i synkende, og det brede dalføre omkring hæver sig. Men seiv det
bredeste lag i samfundet blir dobbelt saa bredt, som det var før, efter
at den opdagelse er gjort, at halvdelen af menneskeslægten bestaar
af kvinder.
Og dog — netop ved det vendepunkt, da de nye, ovenfor nævnte,
livsprinciper trængte igennem, sank forholdet mellem mand og kvinde,
og „det blev skævere og mere forrykket end det nogensinde før havde
været“. De nye grundsætninger blev nemlig kun gjort gjældende for
mandkønnets vedkommende.
„Derved at kvindens ufrihed vedblev i frihedens, oplysningens og
menneskekærlighedens tidsalder, maatte den blive saa iøinefaldende, og
maatte netop derved, nemlig ved sit uhyre misforhold, blive opfattet
som en naturlov istedetfor at erkendes som en skrigende uretfærdighed“.
Med friheden, og med livets udvikling følger ligesaavel en for
flerelse som en udvidelse af alle omraader. Virksomheden mangfoldig
gjøres, og industrien tager opsving.
Manden, som alene nød godt af frigørelsen, trængte kvinden til
side overalt, han tilrev sig alt arbeide, al virksomhed. Ligetil de mest
kvindelige sysler som vævning, spinding, strikning, ja — seiv synaalen
drog han ind under sin industri End ikke i køkkenet var kvinden
tryg for hans indtrængen. „Alt, hvad der kunde føde sin mand, var
selvtølgeligt mands arbeide".
Med hensyn til oplysning var det ligeledes. Skolerne blev for
bedrede og kundskaber øgedes, for det mandlige køns vegne, i de
højere klasser. For pigebørn blev det ved det gamle; de skulde have
den mindst mulige kundskab, og helgt — de mindst mulige evner.
Nylænde, 15de decbr. 1892.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
