Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 24. 15de december - Literatur: Clara Tschudi: Keiserinde Augusta (Aasta Hansteen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvis tredie-standens kvinder havde kundskaber eller evner, maatte
de skjules.
Manden var saaledes mennesket, ganske alene; kvinden var „et
anhang til manden
Disse ytringer er for endel tagne fra mine første artikler i kvinde
sagens tjeneste; de er fra den tid da Augusta, dronning af Preussen,
blev ophøjet ti! tysk kejserinde.
Kvinden var altsaa skudt aldeles tilside, Ira arbeide, fra erhverv,
fra virksomhed, fra kundskab. Hun var prisgivet, dels ligefrem nød,
dels et uvirksomt, aandsfortærende indeholdsløst liv.
Dette gjælder altsaa tredie-standens kvinder. I almuen var, paa
grund af vilkaarenes enkelhed, en saadan grad af skævhed eller for
rykkelse umulig. Men da tredie-standen var den virksomste og den
talrigste af de dannede klasser, og da det var tredie-standens mænd, som
nu gav statssamfundet dets form, saa gælder dette opad lige til tronen.
Kvinderne var i virkeligheden, skygger, taagebilleder. Vilde man
faa indtryk af dem som virkelige levende væsener, saa at sige men
nesker eller personligheder, da maatte man søge dem i digtningens
verden. Ved de mest fremragende digteres, saaledes Walter Scotts,
Goethes, Schillers skildringer af kvindeskikkelser, blev bevidstheden
om, at mennesket bestaar af to personer, reddet fra fuldstændigt at
udslukkes.
Jeg har i al hast skisseret den grund, hvorpaa denne skikkelse
træder frem.
Med varme og troskab fremstiller Clara Tschudi denne kvinde,
som var født med alle betingelser for at være det lysende midtpunkt
i en omgivelse. Som datter af et suverænt fyrstehus, havde den wei
marske prinsesse, Augusta, ret til at have evner, og til at faa den
højeste uddannelse. Hun behøvede ikke at skjule eller kvæle sin
mangesidige begavelse. Det var hende endogsaa tilladt at have per
sonlighed, at udvikle sin karakter.
Og dog „skønt opvokset i aarhundredets mest intelligente hof
kreds, opdraget af en af Tysklands største aander*), kaldet til at be
stige Europas mægtigste keisertrone, har hun vandret som et stedbarn
gennem livet, stødt tilbage af sine egne og miskendt af den store hob“.
„Berlin i feststemning. Sejrherrens hustru.“ Det er bogens
første afsnit; det har dramatisk virkning og er skrevet med et øje
vidnes levende opfatning. Vi ser hvorledes et stort, taalmodigt folk,
Og nu tilbage til keiserinde Augusta.
’) Goethe,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
