Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 24. 15de december - Literatur: Clara Tschudi: Keiserinde Augusta (Aasta Hansteen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
328
efter langvarig ydmygelse, i jubel sammensmelter saaledes, at de »fest
stemte flokke, hojtstaaende og ubetydelige, tarvelige og rige mødes i
én følelse: Sejrens lykke". — »Udtjente embedsmænd sang fædre
landssange omkap med unge studenter. Hjerterne slog saa samdræg
tigt, at de saaredes lidelser, de efterlevendes savn traadte i baggrunden
for landets triumf, den fælles hæder". — „Ogsaa kvinderne var med.
De græd ikke, men skred til handling. Mødre, som igaar havde faaet
efterretning om, at sønner var taldne i krigen, mødte idag frem i
lazarettet". — »Smaabørn syede bind og pillede charpie; og i fristun
der løb de til slottet for at høre telegrammerne læses. Naar de saa
rede førtes gennem gaderne, stillede de sig op og sang med spæde
røster, men med stærk begeistring krigsssnge, som man havde lært
dem i skolen". — »Dronningen af Preussen havde natten efter slaget
ved Sédan modtaget kong Wilhelms sejrsbud. Tidlig den næste mor
gen*) havde politipræsidenten ladet telegrammerne trykke og fæste
paa opslagssøjlerne rundt om i gaderne".
»Berlins vaagnen denne morgen var ubeskrivelig. Borgere om
favnede hinanden midt paa gaden. Man glemte nag og gav fiender
et velvilligt haandtryk".
»Samme dag som Frankriges keiserinde, den skønne, forgudede
Eugénie, flygtede fra Paris for at søge gestevenskab i England, drog
man i Berlin i tælte skarer op for at hylde Augusta.
»Septembermorgonen var lys og mild. Dronningen var tidlig
traadt ud paa sin balkon. Hun var bevæget af giæde over sejren". —
»Snart fyldtes strækningen Unter den Linden. Sidegaderne blev ogsaa
fyldte. Man puffede til hverandre i trængselen," — „man ilede, men
blev ikke vred, fordi en forbifarende, som skyndte sig endnu mer, ved
et albuestød kastede én fra fortauget ud i rendestenen". — »Tættest
stod man pakket rundt Fredrik den stores rytterstatue foran det konge
lige slot". — „Vi vil kranse gamle Fritz!" raabtes der blandt folket.
Ungdommen klatrede op paa broncehesten". — »Man satte en laur
bærkrans paa kongens hoved. Guirlander slyngedes om hesten. Flag
og faner stilledes rundt omkring". — „Et barn, som sad deroppe, spil
lede Die Wacht am Rhein paa mundharmonika. Som paa kommando
stemte mængden i. Jublende lød det fra mænds-, kvinde- og barne
røster:
— »Jubelen varede saalænge det vardag". — »Dronningen kom utræt
tet frem og hilste og takkede atter og atter; — — hun holdt ud, til
*)’ Den 3<tie september 1870,
Lieb Vaterland magst ruhig sein!
Fest steht und tren die Wacht am Rhein!“
Nylænde, 15de decbr. 1892.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
