Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 2. 15de januar - A. B. C. (red.) - Bjørnsons fødselsdag (af Ragna Nielsen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— levevei, som heder forsørgelse, siger tradition og samfund til dem;
Hvis du er nødt til det saa arbeid, saavidt du holder den værste sult
borte, saadan foreløbig, men vogt dig for at arbeide ivrig og sterkt
og høiere og høiere op, for da arbeider du dig bort fra ægteskabet,
din egentlige bestemmelse, bort fra familie, bort fra et smukt og
hyggeligt hjem.
16
Lad os forsøge at sætte os ordentlig ind i, hvilke følger disse lær
domme maa have for begge kjøn, og lad os saa se, om det ikke skulde
være muligt at faa den lære, som prædikes for kvinderne, forkjætret.
i anledning Bjørnstjerne Bjørnsons fødselsdag.
Naar engang den tid kommer, at der ikke i noget civiliseret land
vil findes en stand eller klasse, som anser sig berettiget til at forholde
medmennesker rettigheder, blot fordi disse medmennesker ikke har saa
mange penge, som de seiv har, — og naar den tid kommer, at der
ikke i noget civiliseret land vil findes en eneste mand, som er vokset
op i og biet indforlivet i den tro, at manden i kraft af det, at de er
mænd, har at anvise den anden halvdel af menneskeslegten deres plads
i livet og i samfundet — uanseet om denne anvisning en gros tramper
ned individers evner og livslykke — naar kortsagt ethvert individ er
blet saa civiliseret, at samfundet viser den simple retfærdighed ikke
mere som nu at stænge for individer — ja, da vil der ikke længer
gives nogen arbeidersag, ikke længer nogen kvindesag. Da er sagen
sat igjennem. Men da vil vel arbeidersagens historie og kvindesagens
historie skrives. Og naar da kvindesagens historie skrives, er der en
mand, som først og fremst vil nævnes, og det er Bjørnstjerne Bjørnson.
Da vil det bli paavist, hvorledes han, manden med den stærke
retfærdighedsfølelse, han, som altid har undt ethvert menneske hans
ret, hvorledes han begyndte at arbeide for kvindernes ret, før noget
bevidst arbeide fra kvinderne var begyndt, paa ganske enkelte undtagelser
(Holdt i den private libernle klub af fru Ragna Nielsen den Sde december 1892.)
Mine herrer og damer!
Nylænde, 15de januar 1893.
Tale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
