Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 2. 15de januar - Bjørnsons fødselsdag (af Ragna Nielsen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nær, ja før det var begyndt at suse hørbart i kornet. Læg merke til
det; Fra begyndelsen af har Bjørnson aldrig udgit en avisartikel om
hvilketsomhelst emne, uden han tog kvinderne med i artikelen. Det
kan synes en saa liden ting for mænd, som er vante til at betragte
sig seiv og betragtes som dem, der eier jorden — men os kvinder
slog det hver gang med ny forundring, det hævede os i vore egne
øine og bragte os til at tænke paa meget, vi ikke havde tænkt paa
før, denne beständige henvendelse til kvinder og mænd, mænd og
kvinder. Han glemte os aldrig. Og hvilken tro til kvinderne og hvil
ken kjærlighed til kvinderne gaar der ikke gjennem alt, hvad han har
skrevet — kvinder kan fortælle om, hvor mangt et kjækt, ungdomme
ligt mod er blet staalsat ved hans tro paa os, hvor mangen en sløv
sjæl han har vakt, hvor mangen en knækket vilje han har reist igjen.
Der er en mængde kvinder rundt om i vort land, som kunde fortælle
om, hvorledes Bjørnson har hjulpet dem i deres kamp for at vinde
selvstændighed, selvstændighed rent bogstavelig i det ydre, den selv
stændighed, som vindes ved arbeide, og ogsaa i den langt sværere
kamp for aandelig selvstændighed.
Og ligesom han gir kjærlighed, saa lordrer han kjærlighed. Han
har den trang til kvinders sympati, som af alle mandlige egenskaber
er den, der tiltaler os kvinder mest. Han sagde engang: „Det er
ulykken med jer kvinder, at I altid synes, I har en mission at udføre
blandt os mænd“. Det er saa sandt, saa sandt, og det er noget, vi
faar se at vænne os af med. Men denne lyst kommer dog af en
trang hos os, som er saa dybt begrundet i den kvindelige natur, at
den ikke kan udryddes. seiv om nogen af os ønskede at udrydde den:
trangen til at være noget for en mand, ligesom den enkelte kvinde vil
være noget for den enkelte mand, saaledes vil kvinderne være noget i
samfundet for mændene. Og Bjørnson vil gi os lov til at være noget,
han fordrer det af os. Hjertelag gir han, og hjertelag fordrer han, og
derfor faar han megen kjærlighed.
Jeg tror ikke, jeg anmasser mig noget, naar jeg paa norske kvin
ders vegne sender en tak til Bjørnson for hvad han har gjort for os.
Ja, jeg vover at sende en tak seiv fra dem, som tror, de hader ham.
Det skulde være underligt, om der ikke i deres inderste hjerte fandtes
en følelse af, hvad de skylder ham. lalfald ser vi ikke andet, end at
de er villige nok til at ta imod de goder, hans arbeide skaffer dem.
En hjertelig tak til Bjørnson fra norske kvinder!
Vi sender ham en hilsen med hans egne ord:
Kjærlighed gav han alle dage,
Kjærlighed skal han faa tilbage
Nylænde, 15de januar 1893.
Kjærlighed.
17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
