Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. 1ste juni - Kvinden i det nye Norge (Aasta Hansteen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hverken af Israels døtre eller af de europæiske kvinder i det nittende
aarhundrede.
150
Dette tilsvar sendte jeg til redaktionen; jeg fik det kort tid efter
tilbagesendt, ledsaget af følgende skrivelse ;
«Idet man efter ønske*) tilbagesender Dem Deres stykke: «Hvad er det eman
cipationens modstandere vil?» skal man tage sig den frihed at bemærke, at det ligger
ndenfor «Nordisk Maanedskrifts» opgave at være stedet for ndtalelser, der i strengeste
forstand kim er polemiske, og at man navnlig er tilbøjelig til at overholde denne be
grændsning nøje, hvor polemiken mer synes at antage karakteren af personligt angreb,
medens det at tjene til en sags oplysning og opklarelse synes at staa noget raer i bag
grunden eller ialfald ikke kan sees nærmest at være tilsigtet.
Kristiania, 13de mai 1871. Redaktionen,»
Jeg havde altsaa her at gøre med redaktionens norske afdeling,
provst Fr. Ingier, prest i Skedsmo, dr. philos. Lyng, professor, og kand.
theol. L. Ingier i Kristiania.
Man maa forundres over, at de to teologiske udgivere kan finde,
at det ikke tjener til sagens oplysning, at jeg paaviser uvidenhed om
bibelens udsagn med hensyn til et saa vigtigt punkt som menneskets
skabelse, hos en af maanedskriftets egne udgivere. Jeg havde paa
vist, hvorledes prof. Lyng, naar han vilde støtte sine yndlings-idéer til
bibelens udsagn, ikke gjorde sig den ulejlighed at se efter hvorledes
disse udsagn lyder.
Da jeg senere gjorde mig bekendt med dr. prof. Lyngs ndtalelser
i siste kapitel af „Jødedomen“, fandt jeg der, mellem en mængde
mærkværdigheder, en i særdeleshed mærkværdig sætning, hvori han vil
omgøre forjættelsen om menneskehedens frelser til et alt-omfattende,
alt-opslugende monopol for mandkønnef.’
I samme sætning og i samme anledning udviser han kvinden af
alt „hvad stort der sker i menneskehedens liv“; forbyder hende at tage
nogen del deri.
Heldigvis grunder han denne muhamedanisering af kristendommen
paa Mose I. kap. 3, 15, hvor Gud Herren siger — netop det modsatte
af hvad dr. prof. philos Lyng siger.
De skrækkeligste kætterier kan komme frem uden paatale fra
teologerne, — de glider ned i al stilhed som mælk og honning, —
naar bare tendensen i dem er: Op, op, op med mændene; ned, ned,
ned med kvinderne.
Den danske afdeling af maanedskriftets redaktion var imidlertid saa
liberal, at overlade Pauline Worm omtrent to ark af juli-heftet 1872, til
indrykkelse af hendes foredrag: ,.Kvindesagens fortid og frerntidL hvori
hun blandt andet fremdrager Lyngs taagede og fabelaglige forestillinger
om kvinderne. Hun peger særligt paa det muselmanske syn som lig
ger til grund for hans anke over kvindernes „genstridighed". Hun
fremfører saaledes professorens fordring til kvinderne, at de skal være
„flagrende væsener, der intet er og intet ville være uden fortryllénde“.
Hvad mon Moses — eller Paulus, vilde sige til denne regel for
hvad en kvinde bør være?
*) For det tilfælde at det ikke blev optaget. Jeg forudsaa denne mulighed. Det
bley senete trykt i «Dagbladet».
Nylænde, iste juni 1893.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
